Du er her:
Diktsamlingen Digte NBO Ms.4° 1110b (1871)
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
s. 1
Digte
af Henrik Ibsen.
s. 2
Indhold:
16.) Agnes, min dejlige sommerfugl! (af «Brand.»)
17.) D <...>s usynliges sang.
18.) Solvejgs sange. (af «Peer Gynt».)
14.) Vuggesang af («Kongs-emnerne.»)
15.) Kvindernes bøn
12.) Drikke-vise (af «Kærlighedens Komedie».)
13.) De sejlendes sang
S: 6 Til Karl Johans minde.
2.) Kong Håkons gildehal.
3.) Byggeplaner.
4.) Markblomster og potteplanter.
5.) En fuglevise.
[Forfatternote: NB ] Kongshallen i Bergen [Forfatternote: udgår? NB ]
" 25 Ved indvielsen af et skolehus.
[Forfatternote: NB ] Mågeskrig. [Forfatternote: udgår. NB]
" 29. Ve{ <...> }d et sangerstævne.
" 31. Folkesorg.
33. 12.) Dit indre er som bakkehældets bæk. ˹Jeg ved et sind som ....˺
13.) O, bild for alting ej dig ind at flommen.
Og der gik dage og der gik år.
Som kunstnerinden hist i billedsalen.
Hvad gives vel i verden mere latterligt.
Sejl med forstand; thi digtersnekken krænger.
14.) Min svartalf gæster mig ved dag og nat.
15.) I haven udenfor mit vindu stod.
53. 10.) Højfjelds-liv.
56. Til storthinget.
58 Studenternes sang til professor Schweigaard.
Til den svenske kroningsdeputation.
I havsnød.
Sang for universitetet.
78. Forviklinger.
6.) På Akershus.
8.) Med en vandlilje.
9.) Bergmanden.
87. 11.) Lysræd.
88. På sangertog.
93. En broder i nød.
96. Fredrik den 7des minde.
98 På vidderne.
118. Terje Vigen.
1.) I gamle tider sad jeg
7.) Fugl og fuglefænger.
Ederfuglen.
162. 4de Juli 1859.
169. Ved J. L. Heibergs død.
173. Sendebrev til H. Ø. Blom.
Prolog (den 10de Oktober 1861.)
Sto{t<...> }rthingets sang (ved kroningen i Trondhjem.)
Lincolns mord.
Ballonbrev.
Jeg og min skorpion .
s. 3
Mindets magt.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hør, ved De hvordan en dyretæmmer 
 får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I en bryggerkedel han binder dyret; – 
  og så blir der ˹tæt˺ lindt under kedlen fyret. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5 ˹Imidlertid˺ Og alt imens han på positivet 
 spiller for bamsen: «fryd dig ved livet». 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Af smerte knapt kan den bundne sanse; 
 han kan ikke stå, og så må han danse. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og ˹spilles˺ hører han siden ˹den˺ blot melodi ˹ham˺ en ; 
 10fluks farer en dansende djævel i ˹ham˺ ’en . – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg selv sad engang i kedlen nede 
 under fuld musik og forsvarlig hede. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og dengang brændte jeg mere end skindet, 
 og de{ <...> }t går aldrig mig ud af mindet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og hvergang en genklang fra den tid lyder, 
 det er som jeg bandtes i gloende gryder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det ˹går mig˺ kendes som stik under neglerødder; – 
  ˹da˺ ˹ og så ˺ da må jeg danse på versefødder. 
   
Til min ven revolutions ˹taleren˺ manden !
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De siger, jeg er bleven «konservativ»{;}! 
 Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg går ikke med på at flytte brikker{;}. 
  {s}Slå ˹spillet˺ alt overende; då har De mig { <...> } sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5En eneste revolution jeg husker, 
 som ikke blev gjort gjort af en halvheds-fusker 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Den bær for alle den senere glorien{;}. 
 Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Dog˺ Men ˹selve den gang˺ dengang endogså blev Lucifer luret; 
 10thi Noah tog, som de ved, diktaturet 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
  Lad os handle som mænd og ikke som talere; 
  Lad os gøre det om igen, radikalere; 
   
 men dertil kræves både mænd og talere. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I sørger for vandflom til verdensmarken. 
 15Jeg lægger med lyst torpedo under {a}Arken. 
   
s. a.)
s. 4
Fra mit husliv.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I huset var stille, på gaden dødt. 
 Jeg sad med skærm over lampen; 
 stuen var hyllet i skygger blødt; – 
 ind kom børnene, nikkende sødt 
 5under slør af Havana-dampen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De kom, mine vingede børn på rad, 
 viltre gutter og piger 
 med kinder blanke, som efter et bad. 
 Hej, hvor legen gik yr og glad 
 10gennem alle de dejlige riger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men just som legen gik allerbedst, 
 jeg traf til at se mod spejlet. 
 Derinde stod en adstadig gæst 
 med blygrå øjne, med lukket vest, 
 15og med filtsko, hvis ej jeg fejled. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der faldt en vægt på min viltre flok; 
  en fingren i munden putter, 
 en anden står som en klodset blok; – – 
 i fremmedes nærhed, ved De nok, 
 20forknyttes de raskeste gutter. 
   
I galleriet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som dejlig kvinde 
  ˹ved˺ for staffeliet 
 hun sad derinde 
 i galleriet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hvilke Kastaler 
 drikker hun mon af? – 
 Hun eftermaler 
 Murillos Madonna. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 10langsyn siger, 
 hun bygger drømmende 
 skønheds-riger. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Atten år senere 
 kom jeg tilbage, 
 15hilste de renere 
 gamle dage. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som ˹falmet˺ grånende kvinde 
  ˹ved˺ for staffeliet 
 hun sad derinde 
 20i galleriet. 
   
s. 5
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men hvad er dette? 
 Det samme spil jo! 
 Den samme nette 
 kopi af Murillo. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Hun sidder og virker, 
 og livet frister,  
  ˹med pynt for˺ og pynter kirker 
 og ˹stas for˺ fryder turister. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og så har hun siddet 
 30i alle årene, 
 og længslen spiddet, 
 og bleget hårene. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 langsyn siger: 
 35hun bygger drømmende 
 skønheds-riger. 
   
Borte!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De sidste gæster 
 vi fulgte til grinden; 
 farvellets rester 
 tog nattevinden. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I tifold øde 
 lå haven og huset, 
 hvor toner søde 
 mig nys berused. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det var en fest kun, 
 10før natten den sorte; 
 hun var en gæst kun, – 
 og nu er hun borte. 
   
s. 6
[HIS: Den følgende teksten er en tidlig, ufullført versjon av diktet «Uden navn».]
Kval i højhed.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 jeg mit digt foruden { <...> }navn. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder 
 i de unge bundne hænder, 
 5jeg forstår hvor naget tænder 
 i hans pandes tankefavn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
 Viljen vendt mod sejersbaner; 
 viljen lænket i sit skjul; 
 hånden spændt om fædres faner, 
 10sindet fyldt af storheds-planer; – 
  ˹flugten˺ vejen stængt af vindfalds-graner, – 
   
 arme kongelige fugl. 
   
 arme kongelige fugl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen gryr og hornet klinger; 
 15hej, det blir en verdensjagt! 
 Jeg forstår hvor bundne vinger 
 værke kan, hvor buret tvinger; 
 jeg forstår, hvor længslen stinger, 
 der, hvor dverge slutter vagt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 20Dagen går og hornet tier, 
 alle våben lægges ned. 
 Navn ˹for˺ på navn på melodier 
 bæres rundt i lund og lier; – 
 jeg forstår hvor smerten svier;  
 25 ˹ham, der e<...> ˺ fangen fik ej ˹fik jage˺ være med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tanken fyldt af skønheds-larver, 
 skabertrang i sind og syn, – 
  { <...> }ordets Kunst din dådskraft arver, 
 sætter blomst i leg med farver; – 
 30jeg forstår hvor kvalen harver 
 sindet som et nedslags lyn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Måtte dølge ˹hvad står malet˺ Herrens ægte  
  skrifttegn på din pandes ˹åbne˺ hvælv; 
 måtte ˹svigte˺ nægte idealet, 
 35 { <...> }lig apostlen, der han daled, 
 dommens na{ <...> }t til hanegalet 
 drog ham opad mod ham selv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kval i højhed; kan I, dverge 
 fatte offrets fulde vægt 
   
[Forfatternote: [HIS: Noten er skrevet på langs i venstre marg]
Hvad der vilde blevet af? Derom kan den smålige forstand spørge; det er drømmen han slipper – det fagreste – et digt som ikke tør digtes – Det er hans eget selv, han ofrer; «det er den største sejr» – visdomsord for asketer – ikke for atlether – ikke for mennesker [HIS: alternativt: mængden]
]
s. 7
Stormsvalen.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Stormsvalen færdes 
  hvor landet glipper  
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 S{ <...> }tormsvalen ˹ruger˺ færdes hvor landet glipper; – 
  ˹jeg har hørt det selv˺ det er mig fortalt af en gammel skipper. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I skumkammens fråde vingerne dynker hun; 
  { <...> }rullingen træder hun; aldrig synker hun. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Med havet hun daler; med havet hun stiger; 
 i havblik hun tier; mod storm hun skriger 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det er en færd mellem flyven og svømmen, 
 10som midt mellem livet og døden drømmen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 For tung for luf{f}t{ <...> }en, for let for bølgerne; – 
 digterfugl, digterfugl, – der ser vi følgerne! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
 Ja, og hvad ˹værst˺ mer er det som er værre – 
   
  Heldigst forresten, i lærdes øjne 
 15 ˹holdes det meste for˺ regnes din færd mellem skipperløgne. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fugl og fuglefænger».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og når han på gab tror ane 
 Vinduet som til frihed bringer, 
 dratter han med brudte vinger, 
 bums, ifra sin stængte bane. 
   
[HIS: Den følgende teksten mangler overskrift, «Ederfuglen».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ed{e}derfuglen i Norge bor, 
 der holder han til ved den sorte fjord. 
 Han pl{ <...> }ukker af brystet de bløde dun 
 og byger sig rede både varm og lun. 
 5Men fjordens fisker har stålsat sind hug; 
 han plyndrer redet til sidste fnug. 
 Er fiskeren grum, så er fuglen varm; 
 han ribber igen sin egen barm. 
 Og plyndres han atter, så ˹klæder˺ bygger han dog 
 10sit rede påny i en velgemt krog. 
 Men røves han tredje, hans sidste skat, 
 da spiler han vinger en forårsnat. 
 Da kløver han skodden med blodigt bryst; – 
 mod syd, mod syd til en solskins-kyst! 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Troens grund».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker 
 og smiler og siger: for ham er jeg sikker. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Mindets magt».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det går som stik under neglerødder; 
 da må jeg danse på versefødder. 
   
[HIS: Nederst på siden er leggfoliering '5.)' og påbegynt tekst 'ga', alt egenhendig.]
s. 8
Indhold:
˹2˺ Spillemænd.
˹2˺ Kong Håkons gildehal.
˹1.˺ Byggeplaner.
˹2˺ Markblomster og potteplanter.
˹2˺ En fuglevise.
˹4.˺ På Akershus.
˹2˺ Ederfuglen.
˹2˺ Med en vandlilje.
˹2.˺ Fugl og fuglefænger.
˹3.˺ Bergmanden.
\ Opgør./
˹1˺ Min unge vin.
˹2˺ Lysræd.
\2/ \ ˹Digterens vise.˺ Mindets magt /
˹1˺ Kløften
˹3˺ Højfjeldsliv.
\ Til Karl Johans minde./
˹4.˺ På sangertog.
˹1.˺ En svane.
\2./ \ ˹Priset være˺ Sang for kvinden!/
˹5.˺ 4de Juli 1859.
˹2˺ Skole{f}huset.
˹3.˺ Folkesorg.
\ I billedgalleriet./
˹3.˺ Til thingmændene.
\2./ \ Til Sverge. ˹Hilsen til Svenskerne˺ /
˹1.˺ Til de genlevende.
˹2˺ Til professor Schweigaard.
I havsnød ˹I havsnød˺
˹1.˺ Vuggevise ˹Vuggevise.˺
˹1˺ \Borte!/
˹58˺
˹1.˺ Stormsvalen.
\2./ \Agnes./
˹1.˺ Stambogsrim.
\2./ \Mindets magt/
\ Familje-scene. [Forfatternote: NB!] /
˹6.˺ Åbent brev.
\2/ \Til en bortdragende kunstner./
\3./ \Ørnulfs drapa/
˹2˺ Fredrik den 7des minde.
˹4˺ En broder i nød.
˹ {2}3.˺ Troens grund.
˹3.˺ Storthings-gården.
˹1{5}6.˺ Terje Vigen.
\ Ørnulfs drapa./
˹3˺ Forviklinger.
\ ˹Fra˺ Af mit husliv. 1./
\ 2 / \I galleriet./
\2/ \De usynliges kor./
˹1{1}6˺ På vidderne.
\1/ \Kvindernes ˹bøn˺ sang ./
˹ 13˺ Abraham Lincolns mord.
\Til min ven revolutionsmanden./
\ { <...> }Martyrdom./
\ Italia unita I og II [Forfatternote: NB!] /
˹18˺ Ballonbrev.
˹1.˺ I en komponists stambog.
1
{2}4
58
149
150.
152.
154.
s. 9
2
Markblomster og potteplanter.
[HIS: Riktig tittel på diktet skal være «Byggeplaner». «Markblomster og potteplanter» er tittelen på et annet av Ibsens dikt.]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt, 
 den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent. 
 Der sad jeg på min hybel og med dampende drag 
 jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord. 
 To fløje skal der være; en liden og en stor. 
 Den store skal huse en udødelig skald; 
 den lille skal tjene et pigebarn til hal. –» 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mig syntes at i planen var en herlig harmoni; 
 10men siden er der kommet forstyrrelse deri. 
 Da mester blev fornuftig, blev slottet splitter- gal: 
 storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt. 
   
s. 10
2
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «På Akershus».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja – de gæster ham, de svundne 
 blodværksmænd fra mørke tider; – 
 linombundne, floromvundne 
 gennem hallen stilt de skrider. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Og se der –, jeg ser og gruer, 
 snart i brand og snart i frysning –, 
 bag de høje salsvinduer 
 dirrer der en blålig lysning. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvem er han, hin tunge ridder 
 10med den røde glød i øjet, – 
 han, som stur i salen sidder, 
 i sin stol fremoverbøjet? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja, for visst! Kong Kristjern er det! 
 panden skrukket, kinden gusten; – 
 15hånden famler efter sværdet, 
 sliren er af blodskvæt rusten. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lig en gravlagt storheds minde, 
 fyrstefager end at skue, 
 i karnappet står en kvinde; 
 20det er visst Knut Alfsøns frue. 
   
s. 11
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  følge slægten i dens stigen,   følge tiders krav og orden,   og se, denne lod på jorden   bli{v}r Dem givet.   5I en skønheds-fattig tid    kvæger det en digters øje –   har det kvæget mig at følge   deres ˹færd˺ gang på ˹kunstens˺ livets bølge   under sol og børen blid,   10kvæget mig at stirre did   hvor i skær af svale nætter   sagnet sig om færden fletter.   Tag, som tak for synets trøst,   råbet af en seers røst:   15underfuldt til Danmark bundet   skal De stå for slægtens øje, –   bundet til en nat ved sunde{ <...> }t   under mindets stjerner høje.    
s. 12
[HIS: Den følgende teksten er en senere bearbeidelse og fullførelse av siste del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Man har sagt at scenens kunst,   født og bunden   kun til stunden,   må, som sæbeboblers dunst,   5må, som nattens meteor   blænde, briste,   og så friste,   uden s{ <...> }por,   hænders værkers lod på jord.   10Sving Dem ˹som˺ op en fugl i luften   op fra denne trange tanke!   Just fordi   Deres kunst er barn af duften,   af beånden,   15af en stemning,   af person og fantasi, –   ej et værk af sten og planke,  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]  ej en tanke    ˹klistret˺ lænket fast med sort på hvidt      ˺  20men en alf af på skønheds ranke, –  \  hvor den evig gynger frit     /  just fordi den fattes form,   som med hånden   gribes kan, der sættes dæmning   25for hvert bid af ældens orm.   Underfuldt til {d}Danmark bundet   skal De stå for slægters øje, –   bundet til en nat ved sundet   under mindets stjerner høje. 
s. 11
 30Hvilke fremtids-syner ˹vide˺ rige !   Hele flåden   fra fregatten, ned til båden   ser jeg glide  \  gennem natten     /  35langs med landets lune side;   tågen slører sejl og master,   halvlys kaster   over stang og rå tilsammen   svanehammen;   40hvad i afstand øjet svigter   ind man digter;   kvinder, som på stranden drømmer,   mænd, som dømmer   efter egen fordrings lov, –   45slægt, som efter slægt befolker   kyst og skov,   synets skønheds-form fortolker   efter skiftende behov.   Og se det er livet just,   50liv i mindet,   det, at stå for folkesindet   ren for ældens møl og rust,   det er livet, det at bøje   e{ <...> }get indhold, åndigt, rigt,   55i den form, som folkets øje   kræver for sit eget digt,   det er livet[HIS: En loddrett strek etter «livet» markerer at Ibsen har villet sette inn et linjeskift før «mythe-vorden».], mythe-vorden,   vekselfuld s{ <...> }om alfepigen,     [HIS: Til avslutningen av diktet. ]
s. 2.)
s. 13
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  Men derude,[HIS: Et ett-tall i venstre marg viser at verslinjene med ett-tall nedenfor («Hvilket rad» ... «synet raner,») skal flyttes under denne linjen.]    hvilken vrimmel,   hvilket tog af hvide sejl!   Skude slutter sig til skude;   5dagglans i de ˹hvalte˺ spændte klude,  \  v{ <...> }implers vrimmel,     /  højdens himmel,   ser sig selv i dybets spejl.[HIS: Et ett-tall og en klamme rundt de fire verslinjene nedenunder («Hvilket rad» ... «synet raner,») viser at disse skal flyttes opp til ett-tallet mellom verslinjene «Men derude,» og «hvilken vrimmel,».]    Hvilket ˹rad˺ tog af blanke svaner   10helt fra nord, hvor Kronborg troner,   indtil syd, hvor fjernt Tre-kroner,   synet raner,    ˹Slank og smekker˺ Hvilken rysning, slank og smekker ,   drømfyldt jomfru imellem snekker,   15glider en mig just forbi; –   det er som hun ånder, lever,   der hun svæver –    taus og gådefuld forbi og fri,    {a}Alfepiger   20dukker, stiger,    ˹skumklædt˺ foran bou{ <...> }gens hvide skum, ˹stavn˺    alfer døl følger   kjølens bølger,   men i flagets folder dølger   25sig «Agnetes» danske navn.   Og se der, – et modsat billed!   Hvilke kast i bølgedansen,   lunets gratie-bundne vildhed   vender kransen;[HIS: Et ett-tall i venstre marg viser at verslinjene med ett-tall nedenfor («vimpler bugter» ... og «flag fra» ...) skal flyttes under denne linjen.]    30hjemlig, nordisk og dog fremmed,   halvt en havfrue, halvt et tæmmet   barn fra heden;[HIS: Et ett-tall og en klamme rundt de to verslinjene nedenunder («vimpler bugter» ... og «flag fra» ...) viser at disse skal flyttes opp til ett-tallet mellom verslinjene «vender kransen;» og «hjemlig, nordisk» ...]    vimpler bugter sig om riggen;   flag fra stranden hilser briggen   35svajer «Dina» op på rheden.   Som iblinde    ˹ledet˺ båren frem af milde vinde –   som idrømme    ˹løftet˺ ledet af de lette strømme   40se felukken!   Al Provences ˹ livs flor livsglød˺ ynde taler   i dens stigen, i dens dukken;  \  elskovs sukken,     /  dæmpet båren   45citharklang fra dækket maler    ˹hjerte-˺ elskovs- våren –   madrigaler    ˹over˺ på de stumme klynger daler   der ˹ fra på˺ for strandens grønne hynde   50 ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]Jolanthe˺ ˹vug<...> ˺ ˹dys˺ vugges ˹i˺ af «Jolant{e} hes» ynde.   Hvo kan tælle   hele skar flåden   som i solskin følger efter,   som for medvind skummer frem. 
s. 14
 55«Ragnhild» hælder   over fråden,   som om dybets dulgte kræfter,     ˹lokked˺ vinked hjem.   
2) ↕
Hist «Ophelia», den fagre,      60
1) ↕
{ <...> }Lotos b ˹lig˺ blomst på dybe strømme stride,      ses at flagre    ses at glide; –   rang-fregatter,   klipper-skarer,   65 fre hjemad farer   under folkets klap og latter;. –   Sådan De til Danmark bundet   står i mindet for mit <...> øje,   bundet til en dag ved sundet   70mellem bøgekroner høje.   Stundom har jeg spurgt mig selv:   mon vel tiden slægten  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]   ˹engang˺ i sin ˹travle˺ fægten   og fornægten     ˺  75travl og liden      sænke skal i glemsels elv   denne skat af ˹geniers˺ herrens nåde{;}?   Skal en ˹tid˺ slægt , hvem afstand døver,   rane, lig en engelsk røver,   80denne danske stormagts-flåde?   Se, vi andre,   arkitekter,[HIS: Et ett-tall foran linjen viser at den skal flyttes ned til korresponderende ett-tall mellom de to verslinjene nedenfor («farve-»...«og hvad»)]    farve-, form og ord-poeter –   og hvad vi forresten heder,   85vi, som fik det kald at byge   vore skønheds-skuders rygge   af lidt mer solide lægter,   vi tør ej vor skæbne klandre   om vor flåde   90ej ˹blir˺ er hver en tid til måde.    {m}Mangen klipper, mangen studser,   rigget til med sang og klang,   får engang   plads og rang   95mellem skibs-Jeronimusser;   Mangt et skrog af { <...> }form og toner, –   af sin samtid assureret, –   engang, på de våde veje   havareret <...> ,   100hales ind i flådens leje,  \  uden takkel og kanoner     /  til de andre Magdeloner;.    ˹ { <...> }Der˺ og vi prise kan vor lykke,   om en nykke   105vore ˹værfters værkers ˺ hænders ˹mesterstykke˺ sto <...>    venlig˹s˺t sparer   for de herrer antikvarer.   Man har sagt at scenens kunst,   fø{g}dt og bunden   110kun til stunden   må som sæbeboblers dunst,   må som nattens meteorer –   blænde, briste     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 5.)
s. 15
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  staben, ˹alias˺ anonymt spionen –   koblets ˹slupne˺ løste flok af hunde   sporer vildtet på dets gang.   Derfor ved jeg ˹glorien˺ grunden svigter;. –   5 {d}Denne jagt får ingen digter,.    og kun det kan evigt le ve,    som en digters sang kan hæve .   
2.) ↕
Øjeblikkets blæst slår om;      
1) ↕
årets værk får da sin dom.      10som e{t}n storm på ørkensletten       vil den fælde hele ætten.   og kun det kan ˹fremad˺ evigt leve,   som en digters sang kan hæve.   Tænk på Gustaf Adolf { <...> }bare,   15forrest i sin svenske skare;   hu <...> sk den fangne mand i Bender, –    ˹Peder˺ Vessel agter på fregatten,    ˹lig˺ som et lyn i mørke natten, –    ˹ { <...> }Kongedybets djerve muntre˺ Tænk på Dybbøls sejge helte; –   20over dem sig ˹mindet˺ sangen spænder,   som et kor, der høres vælte   sin tone-bølgers belte,  \  under klap af tusend hænder,     /  fra en ˹vårfests˺ festdags smykte telte.   25Og så tænk Dem dagens mænd, –   disse Fritzer, Blumentaler   og de ˹herrer˺ andre generaler   Nummer den og nummer den.   Under preussens dødning-farver,   30sorgens sorte-hvide klud,   slår ej sangens fjærild ud      bryder dådens ˹lodne˺ stygge larver   ej, som sangens fjærild, ud.   De kan ˹sagtens˺ bare silke spinde   35til en tid, ˹men dør˺ og dø derinde.    ˹Thi˺ Så dæmonisk er den magt,    som fik verdens gang at råde;   sfinxen på sin ˹visdoms˺ stumheds vagt       dødes af sin egen gåde.   40Just i sejren bor forliset;   i systemet bor dets dom,      Preussens sværd blir Preusser-riset;   intet dåds-digt er at tolke      aldrig svulmer der en løftning   45af et regnestykkes drøftning; –   intet dådsdigt ˹ bl{ir}ev lar sig˺ er at tolke,   fra den stund af da en folke-   rejsning, ˹skønheds˺ sk<...>nheds fyldt og fri,   blev et ˹ stål- stabs-˺ dødt -maskineri   50spækket ud med ˹kløgtens˺ sværd og dolke, –   fra den stund, ˹da˺ en herr v: Moltke    ˹myrded˺ dræbte kampens poesi.   Så dæmonisk er den magt   som fik verdens gang at råde:   55sfin{ <...> }xen på sin visdoms vagt   dødes af sin egen gåde 
s. 16
 Ziffer-sejren får sin dom.   Øjeblikkets blæst slår om;   lig en storm på ørken-sletten   60vil den fælde ˹afguds˺ stygheds -ætten,   Bismark og de andre gubber   vil, som Memnons søjle-stubber,   stidde ˹sprød˺ stivt på saga-stolen   uden sang pa mod morgensolen;.   65 nye slægters karavaner     krydse vil de kvaltes baner,       Men som vi, Khedivens gæster,   efter færden blandt de døde,   under lys og ˹klang˺ kl<...>g af fester   70drog en nyfødt tid imøde; –   ja, som vi, med flag på stang,   under verdenskorets klang, sang   fejred hist kanalens åbning,   og som vi fra Suez strand   75fik et glimt af løftets land, –   så vil åndens livs-forhåbning,    ˹ad˺ på det vordendes kanaler    ˹i et˺ under verdens festtogs-møde,  \   sejle styre frem i morgenrøde      /  80under hymner og choraler,  \   ˹under˺ gennem lampers digtnings-brand, ˹skønheds-lampers˺ skønheds -brand,     /   sejler løftets land imøde.  \  styre frem til morgenrøde   på sejlads mod løftets land.     /  85Thi mod skønhed hungrer tiden;   men det ved ej Bismarks viden.   Skal vi med til festen, frue?   Ja, hvem ved når budets due   bringer kortet; vi får se.   90Indtil da jeg i min stue   går med handsker af glace;   Indtil da jeg søger fredning,   digter fornemt på velin;   det vi ærgre slægt og slæng;  \  95 ˹jeg blir sagtens skældt for˺ jeg vil skældes for en hedning folke ˹hedning˺      /  men jeg har en skræk for sværmen;    ˹vil˺ frygter ej ˹stænkes˺ plettes til af bærmen,   vil forvente tidens nærmen   i en pletfri bryllups-klædning.   100Og med disse ord, farvel!   Flyv, ballon! På farten held!   Luften er en digters rige, –   styr mod nord, og sænk dig lige   ned på Mælarstadens strande; –   105 der er fuldt så nemt at lande,   som på Telemarkens fjeld! –    ˹Alfen i gondolen spanker; –˺ Brevet er i kurven lagt;   ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden.]  gid nu snart mig bud blir bragt,   at han med sin lette fragt,     ˺  110 gid ˹ den Ballonen ˺ den med sin lette fragt –      lette vers og lette tanker –    ˹har˺ må på Norrmalm kastet anker!    
Henrik Ibsen
s. 2.)
s. 17
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]   ˹længst˺ blidt forsonet med sin stilling      taer han ind en vakker skilling       ˹stryger ind tributens˺ af tributens ånde mynt,   gier i al sin oldtidspynt   5audients ej blot ˹til˺ for stormænd   men sågar ˹til˺ for norske normænd,   som ˹min ringhed˺ for mig og og Peer Gynt!   Dog, hvem mægter gøre rede   for en 6–7 ugers drøm?   10Derfor beder jeg Dem, tag    ˹disse˺ nogle løse pennedrag,   fra min færd i lys og hede   opad krokodillens strøm. –   Gal mands værk at spilde ord   15på vort ˹kejser-˺ konge liv ombord   i de fire Noæ arker; –   vi var fire skal De vide,   og desuden to par barker   for et genus kaldt det blide.   20I Ferus var sat på foer   bjørne tre fra gamle nord,   11 haner af de franske,   4 hingster, – de var spanske,   lutter fyr- og flamme-foler,   25drevne mest i kaprioler,   og med gester som el Ol’er.   Taer vi med vor skibsbetjening,   fandtes efter fælles mening,   flere dyr af slægten: asen.   30Et slags buk fra Schweitzerlandet,   et amfibium af dem, racen   der skal bo «lidt under vandet»,   samt, ˹naturligvis˺ naturligvis som basen    på det dyriske gebet, i     \  35 i et og alt en tre og treti en skok     /   tyske vildsvin, dito tamme,  \  olden- eller old-germanske   Ørner, næsten ganske tamme     / \  og som afart af de samme,     /  40 ˹et par˺ tvende militære rovdyr,   et entrstungs-fæigt skovdyr, –  \   tyske stordyr, tyske ˹et af de brasilianske˺      /   ˹bogmøl˺ item både stor- og smådyr, ˹og en ˹hel hob˺ mængde smådyr˺   \   alt tilhobe tyske      /  45 under fællesnavnet rådyr, –    det item – nej, nu er det nok!   Tænk Dem så når dragomanen   snart mod øst og snart mod vest   førte hele karavanen   50til en oldtids kæmperest.   Over ørknens gule slette   fløj vi som på vinger lette,   skønt i virkligheden toget   gik til æsels og tildels,   55 { <...> }for de kække, til kamels.   Hvilken jubel, hvilken broget   stim og stimmel i vor barne-   glade flok. Hin uerfarne   strudse-seer var den eneste,   60som for skydsen gjorde styr,   råbte: Æsler! Er det dyr   for en mand i ˹pressens˺ kongens tjeneste!   Jeg vil hae en rigtig ilhest; –   finds her ingen fuldblods Nilhest? 
s. 18
 65Luxor, Dendera, Sakkara,   Edfu, Assuan og Phile   vil i fart forbi jeg ile   og kun foreløbig hvile   ved ˹en skildring˺ et billed fra Sahara.   70De har sikkert ˹engang˺ hørt fortælle    at når karavanen rykker   gennem ørkenhavets bølger,   får den se stillebensstykker.   Sandets flom, af samum ført,   75viser frem hvad dybet dølger.  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg, uten innføyningstegn. Plasseringen følger derfor førstetrykket.]  Eller rettere – den vader   gennem endeløse gader    ˹hvor˺ som den levende natur   har med døden sig forenet   80til en vild arkitektur.   og i tiden sig forstenet     ˺   Ribben, knokler, hvide skaller,   Ribben, ryggehvirvler, knokler   rager op som j søjlesokler;   85hjerneskaller af kameler   er de faldne kapiteler;   tænders gu{d}le ˹gisne˺ perle rader   er balkongers perlerader balustrader;   fingre som i vejret vimser   90er de brustne loftgesimser,   og som mørskne ridderfaner   svajer pjalter af kaftaner,    ˹Tænk Dem så det hele˺ og på hele dette dette billed   dirrende i sol og stilhed,   95vokse, vokse, ˹ ˹fylde˺ former fange,˺ tusend gange    højnes, højnes tusend gange,   tænk Dem denne gravens verden   som en oldtids karavane   brat forstenet på sin bane,   100og De har egypterfærden.   Ja, så er det. ˹I en˺ Gennem {T}ti{ <...> }dens   morgenstund drog ud et tog;   prester forrest med sin videns   hieroglyf-beskrevne bog;   105gudekonger, kongeguder   red henover ˹seklers˺ tidens vidder;   Isis og Osiris sidder   i sin stumheds pragt og luder   på de høje sadelpuder;   110Horus, Hathor, Thme og Ptha,   Amon Re og Amon Rha,   kaster glans til alle sider,   der de midt i skaren ˹ skrider ˺ rider, ˹skrider˺ rider ,   Apis med den gyldne pande   115 ˹ledes˺ skrider langsmed flodens vande,   fulgt af slavers millioner;    {O}og hvor følget slår sin lejr   rejses ˹sfinxer˺ templer og pyloner;.    {o}Over grav og over sejr   120mindetavler, obelisker,   står i billedskrift og hvisker;   tusend ˹ sfinxers dobbelt-˺ templers søjle rader    ˹pæler˺ <...> mærker karavanens gader;   tusend pyramiders belte   125er dens efterladte telte.     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 19
Indhold.
Spillemænd. ... 2
Kong Håkons gildehal. ... 2
Byggeplaner. ... 1.
Markblomster og potteplanter. ... 2
En fuglevise. ... 2
På Akershus. ... 4
Edderfuglen ... 2
Med en vandlilje. ... 2
Fugl og fuglefænger. ... 2
Bergmanden. ... 3
\Min unge vin./ ... \1./
Lysræd. ... 2
\Kløften/ ... \1./
Højfjeldsliv. ... 3
På sangertog. ... 4
\En svane/ ... \1/
4de Juli 1859. ... 5.
\Skolehuset/ ... \2/
Folkesorg. ... 3
Til kong Karl Johans minde. ... 4.
\ Skolehuset./ ... 2
Til storthing{et}mændene ... 3
\Til de genlevende/ ... 1
Til professor Schweigaard ... 2.
Til de svenske rigsdagsmænd [Forfatternote: NB! (Reserve)] ... 2
Ved J. L. Heibergs død Til de genlevende ... 1. 4.
\ Stambogs-rim/ ... \1./
Sang for kvinden [Forfatternote: NB! (Reserve.)] ... 2
\ Stormsvalen/ ... \1./
56
... Trp<...>: 56.
Sendebrev til H. Ø. Blom ... 7.
Fredrik den 7des minde ... 2.
En broder i nød ... 4.
\Troens grund Fra Dybbøl-dagene / ... \2./
Storthingshuset-gården ... 4.
Terje Vigen ... 15.
Forviklinger ... 3.
På vidderne ... 16
Kvindernes sang (af Kongs-emnerne) ... 1
Abraham Lincolns mord ... 3.
Ballonbrev ... 16.
I en ung komponists stambog ... 1.
128
Tillæg:
Agnes, min dejlige sommerfugl ... 2
De usynliges sang. ... 2.
Solvejgs sange ... 3
Drikkevise ... 2
Til Karl Johans minde. ... 4
I haven udenfor mit vindu står ... 1
Til rigsdagsmændene ... 2
I havsnød ... 5
Sang for kvinden ... 2.
Vuggevise ... 1.
Kvindernes sang ... 1
Til en bortdragende Kunstner ... 3
28
Ørnulfs drapa ... 4
32.
s. 20
Fra ˹mit˺ huslivet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I huset ˹var˺ er stille, på gaden dødt;. 
 Jeg ˹sad˺ sidder med skærm over lampen; 
 stuen ˹var hyllet i˺ hylles i skygger blødt; – 
  ˹ind˺ da kommer børnene, nikke{r}nde sødt 
 5under slør af Havana-dampen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De kommer, mine ˹vingede˺ vakreste børn på rad, 
  ˹viltre˺ trende p<...> gutter og piger –  
 med kinder blanke som efter et bad; – 
 hej, hvor legen gik ˹yr˺ <...>går { <...> }og glad 
 10 ˹gennem˺ til de aller ˹de˺ dejlig{ste}e riger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Men˺ Da , just som legen gik allerbedst, –  
 jeg traf til at se mod spejlet –, 
 derinde stod en adstadig gæst 
 med ˹blygrå˺ briller på { <...> }øjne, med ˹lukket˺ knappet vest – 
 15og ˹med˺ filtsko, hvis ej jeg fejed. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der faldt en vægt på ˹min˺ den viltre flok; – 
  en fingren i munden putter, 
 en anden står som en klodset blok; – – 
 i fremmedes nærhed, ved ˹De˺ man nok, 
 20forknyttes de raskeste gutter. 
   
I galleriet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som dejlig kvinde 
 f{ <...> }or staffeliet 
 hun sad derinde 
 i galleriet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hvilke Kastaler 
 drikker hun mon af? 
 Hun eftermaler 
 Murillos Madonna 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 10langsyn siger, 
 hun bygger drømmende 
 skønhedsriger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Atten år senere 
 kom jeg tilbage, 
 15hilste de renere 
 gamle dage 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som grånende kvinde 
 for staffeliet 
 hun sad derinde 
 20i galleriet 
   
s. 21
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men hvad er dette? 
 Det samme spil jo! 
 Den samme nette 
 kopi af Murillo. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Hun sidder og virker, 
 og livet frister, 
 og ˹pynter˺ smykker kirker  
  { <...> }og ˹fryde{ <...> }r˺ glæder tourister. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og så har hun siddet 
 30i alle årene, 
 og længslen spiddet 
 og ˹bleget˺ grånet hårene. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 langsyn siger, 
 35hun bygger drømmende 
 skønhedsriger. 
   
Borte!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De sidste gæster 
 vi fulgte til grinden; 
 farvellets rester 
 tog nattevinden. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I tifold øde 
 lå haven og huset, 
 hvor toner søde 
 mig nys berused. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det var en fest kun, 
 10før natten den sorte; 
 hun var en gæst kun, – 
 og nu er hun borte. 
   
s. 22
Fra Dybbøl-dagene.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg ˹slynged˺ skikked på rim et klokkeklemt 
 over landet ud; der blev ingen skræmt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min gerning var gjort; jeg steg ombord 
 og sævned for damp fra det kære Nord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Vi lå for tåge på Kattegat; 
 der var ingen som sov den første nat. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kahytten var bleven en krigsråds-hal; 
 passagererne drøfted Dybbøls fald. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De drøfted ˹ ˹alting˺ krigen ˺ mere , fortalte adskillige 
 10vilde træk om de unge frivillige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Fra en var en attenårs brorsøn rendt; 
 en anden h{ <...> }avde mistet sin handelsbetjent. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så var det naturligt man næsten led; 
 man var jo selv på en måde med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15I sofaen ret under lampens skærm 
 sad en aldrende frue, frejdig og ferm. 
   
[HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
Kløften.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tungt trak det op; en regnsky brast 
 og kløften blev en elv i hast. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og alt som uvejrsflommen steg 
 den bobled, bruste, sang og skreg. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Det trak forbi; det lufted væk 
 og elven skrumped ind til bæk. 
   
\
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 D{a}er rasled perler over løv; – 
 da hvisled ˹dråbers˺ faldets regnbuestøv. 
   
/
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 En vakker hundedag, som før 
 10lå kløftens grusbund ˹ganske˺ atter tør. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men klangen blev: der hvisled støv, 
 der knirked kvas, der rasled løv, 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det minded fjernt om kildevæld. 
 Jeg selv har sværmet der en kveld. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Troens grund».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 hun var mere klog 
 på livets gang end på livsens bog. 
   
s. 23
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fugl og fuglefænger».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Gutte-kåd˺ Barnekåd , af granepinde 
 snitted jeg en fuglefælde; 
 førend jeg til ti kan tælle 
 sidder fuglen alt derinde 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Og jeg bar med grusom glæde 
 fælden ind i barnestuen  
 skræmte fuglen med mit vrede 
 blik, med fagter og med truen – 
   
[HIS: Den følgende teksten tilhører diktet «Min unge vin».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 D{in}u ˹kaldte dig˺ elsker var min unge vin, 
  ˹mig˺ jeg karret løvomkranset; 
 d{in}u dufted sødt, d{in}u perled fin, 
 du gæred hed, og d{in}u ˹var˺ er min, – 
 5da blev processen standset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min vin blev stjålen af en fløs; 
 m{ <...> }en karret bærmen aver?; 
 jeg skal ej knalde dig af døs; 
 jeg exploderer ej, min tøs, – 
 10jeg falder blot i staver. 
   
\
Et stambogsversri{n}m.
[Forfatternote: (ikke afsendt.)] /
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg kaldte dig mi{n}t lykk{es}e-bud; 
 jeg kaldte dig min stjerne. 
 D{et}u blev d{u}a også, sandt for {g}Gud, – 
 et lykkebud ˹der˺ som gik – gik ud – 
 5 ˹en˺ m<...> stjerne – { <...> }ja et stjerneskud – 
 der slukned i det fjerne – 
   
˹En˺ Svanen.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min hvide svane; 
 du stumme, du stille; 
 hverken slag eller trille 
 lod sangrøst ane. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
[Forfatternote: 2][Forfatternote: 1]
 5 ˹altid˺ Bestandig lyttende, 
 gled du henover –<...>  
   
  ˹Angst˺ Stumt beskyttende 
  ˹alfen˺ psychen , som sover, 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men sidste mødet, 
 10da eder og øjne 
 var lønlige løgne; – 
 ja da, da lød det! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 
2.) ↕
I toners føden; 		 
   
 
1) ↕
{D}du slutted din bane; –		 
   
 15du sang i døden: 
 du var dog en svane! 
   
˹ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt nederst i høyre marg.] [HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fra mit husliv».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det falder som vægt på den viltre flok 
 en enkelt fingren i munden putter – 
 en anden står som en klodset blok – 
 i fremmedes nærhed, ved man nok, 
 5forknyttes de raskeste gutter 
   
˺
s. 24
Til de genlevende.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er pris i mæn˹g˺dens munde; – 
 først dog måtte kæmpen blunde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Han et lys i landet tændte; 
 I med det hans pande brændte. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Han et sværd jer svinge lærte; 
 I det prøved mod hans hjerte. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvast han stred mod døgnets trolde; 
 I ham klemte mellem skjolde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men en ˹glansfuld˺ evig sejers-stjerne 
 10tog I efter ham at værne. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Slør den ej, hvis tornekronet 
  ˹høvding˺ stridsmand sove skal forsonet! 
   
[HIS: Til foregående del av diktet «Troens grund». ]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til hende var vendt de fleste røster; 
 enhver vilde være den bedste trøster – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og ˹damerne˺ alle yttred med suk og støn 
 si{t}n ˹angst˺ håb for fruens eneste søn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker 
 og smiler og siger: for ham er jeg sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvor ˹vakker hun var˺ var hun smuk den sølvgrå kvinde 
 med grundmuret tro i syn og sinde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det risled mig varmt gennem marg og blod, 
 10det satte stål i mit slappe mod. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dit folk er ej dødt, om end det blunder; 
 det lever i kvinde-troens vidunder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog siden jeg fandt hende mere klog 
 på livets gang end på livsens bog. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og derfor blev hun mig også en gåde. 
  {h}Hvor kom den f{ <...> }ra; denne trygheds nåde? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Forklaringen lå så ˹snublende˺ inderlig nær: 
 sønnen var krigsmand i vor norske hær. 
   
s. 25
Digte
af Henrik Ibsen.
s. 26
[HIS: På denne siden er det et utkast til brev til Georg Brandes (sendt 17. februar 1871).]
En kirke.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kongen han bygged 
 dagen lan{d}g. 
  ˹Når˺ Om natten skygged, 
 kom troldet og rygged 
 5med brækjern-stang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så rejstes kirken, 
 med ˹øks˺ tro og ˹fil˺ tvil ; 
  ˹men kongens˺ af dagens virken 
  ˹og troldets˺ og nattens lirken 
 10 {i}gav dobbelt stil. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Og ˹ D<...>g ˺ {d} Døgnfolket flytted 
 derind i tro; 
 thi dags ˹-˺ værks {-}udbyttet 
 til nattens knyttet, 
 15er døgnets jo. 
   
s. 27
Judas.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Blandt ap disciplerne var han en fremmed fugl; 
 bogstavelig vognens tolvte hjul. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hv{ <...> }ad ˹didhen˺ inderst drev ham er lagt ad acta. 
 Historien melder kun ˹åbne˺ rene facta. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5 ˹Vi ved,˺ Han kom, i samvittigheds-dvale dysset;  
 gik ˹han˺ lige hen og gav {f}Freleren kysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Da vendte˺ Og både både ˹himmel og helved˺ lyset og mørket spillet. 
 Men hvad, om Judas ˹nu˺ ej havde villet? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvad inderst han bar på, 
 er lagt ad acta; 
 hvad historien har svar på, 
 det er kun facta. 
   
Tak!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes sorg var de ˹vånder˺ skygger  
 som ˹stængte˺ mørkned min sti; 
 hendes lykke de ånder, 
 som ˹bar˺ løfted mig fri forbi. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hendes hjem er herude 
 på frihedens hav, 
 h{ <...> }vor digterens skude 
 kan spejle sig af. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes slægt er de skiftende 
 10skikkelsers rad, 
 som skrider med viftende 
 flag i mit kvad. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes mål er at tænde 
 mit sind i glød, 
 15så ingen fik kende 
 hvo gnisten bød. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og just for hun venter ˹venter˺ kræver  
 ej tak engang, 
 jeg ˹våger˺ sidder og prenter 
 20en takkens sang. 
   
s. 5a
s. 28
Til min forlægger.
(ved hans jubilæum.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tag mit håndslag fra det fjerne, 
 tag min tak i døde ord; 
 sikkert ved De selv, hvor gjerne 
 jeg sad med ved festens bord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Kunde ønsker jævne banen, 
 da blev {d}Deres uden sten, 
 sluttet af på livs-altanen 
 i en aften ˹lys˺ smu og sen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Indtil da De uforfærdet 
 10bygge med på Nordens slot; 
 m{ <...> }uren højnes alt bag gærdet; 
 tårnet stiger alt så småt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Stille bygværks-mand, som brækker 
  ˹blokke˺ stenen til vort fælles-hjem, – 
 15lid <...> {a}på: i dets buste-rækker 
  ˹hules˺ mures nischen og for Dem! 
   
s. 29
s. b.)
s. 30
Mindets magt.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hør, ved De hvordan en dyretæmmer 
 får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I en bryggerkedel han binder dyret; – 
 så blir der tæt under kedlen fyret. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Imidlertid han for på positivet 
 spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!» 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Af smerte knapt kan den lodne sanse; 
 han kan ikke stå, og så må han danse. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og spilles siden den melodi ham, – 
 10flugs farer en dansende djævel i ham. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg selv sad engang i kedlen nede, 
 under fuld musik og forsvarlig hede. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og dengang brændte jeg mer end skindet, 
 og det går aldrig mig ud af mindet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og hvergang genklang fra den tid lyder, 
 det er som jeg bandtes i gloende gryder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det kendes som stik under neglerødder; – 
 da må jeg danse på versefødder. 
   
Til min ven revolutions-taleren!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De siger, jeg er bleven «konservativ». 
 Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg går ikke med på at flytte brikker. 
 Slå spillet overende; da har De mig sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5En eneste revolution jeg husker, 
 som ikke blev gjort af en halvheds-fusker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Den bær for alle de senere glorien. 
 Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog selve den gang blev Lucifer luret; 
 10thi Noah tog, som De ved, diktaturet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lad os gøre det om igen, radikalere; 
 men dertil kræves både mænd og talere. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I sørger for vandflom til verdensmarken;. 
 Jeg lægger med lyst torpdo under Arken. 
   
s. 31
Ved Port Sad.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Østerlands dag 
 over stranden glittred; 
 alle jordklodens flag 
 fra masterne sittred,; 
 5musikens toner 
 bar frem koralen; 
 tusend kanoner 
 satte punktum ˹ved˺ for talen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dampernes tog 
 10strøg forbi obelisken; 
 på hjemmets sprog 
  ˹traf mig˺ hørtes nyheders hvisken: 
  ˹ Mit ˺ Det digtspejl, der funkled jeg pudsed 
  ˹for˺ mod ˹mandlige˺ mandfolk- tøjter, 
 15var hjemme fordunklet smudset 
 af stænk fra fløjter. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lidt hvasst det stak; 
 men jeg fik mig ˹samle˺ sa{l}mle . 
 Gud være tak, – 
 20mit ˹hjem˺ land er det gamle! 
 Vi prajed fregatten 
 fra hyttetaget flodbåds-taget; 
 jeg svinged hatten 
 og hilste flaget. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Til fest, til fest, 
 trods smertens-kløerne! 
 Som udvalgt gæst 
 over «Bitter-søerne»! 
  ˹Er˺ ˹ Når ˺ Er dagen ˹ er ˺ sluknet, 
 30jeg drømmende ˹sover˺ so<...>r , 
 hvor Farao drukned 
 og Moses slap over. 
   
[HIS: Nederst på siden har Ibsen skrevet utkast til en melding for Sigurd Ibsen om sykefravær fra skolen. Dette inngår i HIS' variamateriale.]
s. 1.)
s. 32
Til min forlægger.
(Ved hans jubilæum.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tag mit håndslag fra det fjerne; 
 tag min tak i døde ord; – 
 sikkert ved De selv, hvor gerne 
 jeg sad med ved festens bord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Kunde ønsker jævne banen, 
 da blev Deres uden sten, 
 sluttet af på livs-altanen 
 i en aften lys og sen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Indtil da De uforfærdet 
 10bygge med på Nordens slot; – 
 muren højnes alt bag gærdet; 
 tårnet stiger alt så småt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Stille bygværks-mand, som brækker 
 blokke til vort fælles-hjem, – 
 15lid på: i dets buste-rækker 
 hules nischen og for Dem! 
   
En kirke.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kongen han bygged 
 dagen lang. 
 Når natten skygged, 
 kom troldet og rygged rygged 
 5med ˹spid og˺ brækjern- stang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så rejstes kirken 
  ˹til spirets pil˺ med øks og fil ; 
 men kongens virken 
 og troldets lirken 
 10gav dobbelt stil. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Døgn-folk flytted 
 dog ind i tro; 
 thi dags-udbyttet, 
 til nattens knyttet, 
 15er døgnets jo. 
   
s. 33
Judas.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Blandt disciplerne var han en fremmed fugl, – 
 bogstavelig vognens tolvte hjul. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvad didhen drev ham, er lagt ad acta; 
 historien melder kun åbne facta. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Vi ved, i samvittigheds-dvale dysset 
 gik han lige hen og gav Frelseren kysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Da vandt både himmel og helved spillet. 
 Men hvad, om nu Judas ej havde villet? 
   
Tak.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes sorg var de vånder, 
 som knudred min sti, – 
 hendes lykke de ånder, 
 som bar mig forbi. 
   
s. 1.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hendes hjem er her ude 
 på frihedens hav, 
 hvor digterens skude 
 kan spejle sig af. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes slægt er de skiftende 
 10skikkelsers rad, 
 som skrider med viftende 
 flag i mit kvad. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes mål er at tænde 
 mit syn i glød, 
 15så ingen fik kende, 
 hvo ˹hjælpen˺ gnisten bød. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og just for hun venter 
 ej tak engang, 
 jeg ˹digter˺ våger og prenter 
 20en takkens sang. 
   
s. 34
257
<...> De usynliges Kor (suser i Stormen).
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Aldrig, aldrig blir du lig ham, – 
 thi i Kjødet er du skabt; 
 gjør hans Gjerning eller svig ham, 
 ligefuldt er du fortabt! 
   
<...>
258
Koret (lyder stærkere over ham):
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Orm, du aldrig vorder lig ham, – 
 Dødens Bæger har du tømt; 
 følg ham efter eller svig ham, 
 lige fuldt din Daad er dømt! 
   
<...> Koret (mildt og lokkende).
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Aldrig, Drømmer, blir du lig ham, 
 10Arv og Odel har du tabt; 
 alt dit Offer gjør ej rig ham; – 
 for dit Jordliv er du skabt! 
   
<...>
s. 42
Indhold:
Spillemænd. ... 2.
Kong Håkons gildehal. ... 2
Byggeplaner. ... 1
Markblomster og potteplanter. ... 2
En fuglevise. ... 2.
På Akershus. ... 4.
Ederfuglen. ... 2
Med en vandlilje. ... 2.
Fugl og fuglefænger. ... 2.
Bergmanden. ... 3.
Min unge vin. ... 1
Lysræd. ... 2
Digterens vise. ... 2.
Kløften. ... 1
Højfjeldsliv. ... 3
På sangertog. ... 4.
En svane. ... 1.
Priset være kvinden! ... 2.
4de Juli 1859. ... 5.
Skolehuset. ... 2.
Folkesorg. ... 3
48.
48.
Til thingmændene. 3.
Hilsen til Svenskerne. 2.
Til de genlevende. 1.
Til professor Schweigaard. 2.
Vuggevise. 1.
Borte! 1.
Stormsvalen. 1.
Agnes. 2.
Stambogsrim. 1.
Mindets magt. 2.
\ En /
Åbent brev. 6.
Til en bortdragende kunstner. 2.
Ørnulfs drapa. 3.
Fredrik den syvendes minde. 2.
En broder i nød. 4.
Troens grund. 3.
Storthings-gården. 3.
Terje Vigen. 16
Forviklinger. 3
Fra mit husliv. 2
\En kirke./
I galleriet. 2.
\ Judas./
De usynliges kor. 2.
På vidderne. 16
Kvindernes bøn. 1.
\Tak./
[Forfatternote: afsendt! ] Abraham Lincolns mord. 3
Til min ven˹,˺ revolutions ˹-taleren˺ manden . 1.
Kval i højhed. Uden navn. 5
\Ved Port Said./ \2/
Ballonbrev. 16
I en komponists stambog.. 1
\Brændte skibe/ \1/
155 ˹7˺ ˹158˺
s. 43
[Forfatternote: Sendt til Stokholm 24/12.70 til Mgbld d. 28.12.70.]
Ballonbrev.
Til Fru Fredrika Limnell!
 Ja, jeg ˹frister˺ vover det idag,   jeg som ved min tausheds lngde,   tvert mod alle løfters mngde,  [Forfatternote: Gud nå’s]  frygter jeg har tabt min sag, –   5jeg som foer fra landet, bunden   af en takskyld uden lige,   gsted Faraonens rige,   løfted Isisslørets flige, –   og til dato kunde svige   10hvad med hånden og med munden   jeg på «Lyran» sidste kvelden   både loved og besvor, –   nemlig: med et skrevet ord   at betale lidt på gælden.   15Tør jeg˹?˺ også? Har jeg ˹endnu˺ ret?   Ak, gudnå’s, hvem spør om retten?   Nuomstunder skilles trætten    ˹af˺ ˹ med ˺ a{ <...> }f<...> et magtsprog slet ret og slet.   Altså kort og godt: jeg vil !; af    20
2.) ↕
Men ˹på anti-preussisk˺ jeg vil på kristen måde; – –      
1) ↕
˹ej i kraft af ret for˺ vil tilgivelse, vil nåde; –      vr mig stumme flygtning mild!   Her jeg ˹lever˺ sidder på en vis,   som de ˹lever˺ sidder i Paris.   25S{tore}være tyske floskelhelte,   som med ˹vold˺ ord vil verden vælte,   pral og skrål og flag på stang,   «Wacht am Rhein», som kaldes sang,   det er mit cernerings-belte.   30De kan tro at mangen gang   kendes kredsen krap og trang.   Øl{let}hussnak, politisering,   er min æselkøds traktering {;} ˹køterstegs servering;˺    og i ˹stads-˺ dags avisens spalter,   35hvor den tyske verskunst halter,    ˹diskes op˺ finder jeg den kost, ˹mig˺ som gotter,    ˹som˺ lig ˹en fransk˺ ragout af rotter.   Værre dog når genlydstoner   fra vort nord hid over slår;   40når mit håb mod lys og vår   skydes ned af ˹plebs˺ Krupp -kanononer   når i råheds˹-˺kravet hviner   fremtids himmelsprængte miner,   og jeg ˹våbenstækket˺ indesluttet står   45på en ˹brusten drøms˺ illusions ruiner.    Al    Altså er, for ej at lyve,   nøden det, som nu mig {b<...> }drev   til at sende Dem et brev, –   50og { <...> }jeg laer ballonen flyve. 
s. 44
 Duer har jeg ingen af;   duer er jo håbets fu{l}gle,   og i denne ˹klamme˺ skumle grav    { <...> }bygger {kun}bare ravn og ugle;   55men «pr: ravn» «pr ugle» skikke   brev til damer, du{er}ger ikke.   Nu da – som De ved, ifjor   dengang Mlar-himlen mulned,   frosten skar og løvet gulned,   60ned til Deltas vang jeg foer.   Der var sol og sommerdage.   Lyset slog med blink tilbage,   som hos os en bræ fra fjorden.   Palmelunden, { <...> }sykomoren   65skygged blågrøn over jorden,   Beduinen og hans mage,   båren højt på dromedaren,   så vi gennem ørknen drage; –   første gang en uerfaren   70 ˹nordbo˺ landsmand så det, skreg han studsende:   Mine herrer, ser De strudsene?   Fra Cairo opad Nilen   fløj vi på Ferus som pilen,   gæsted Cheops-pyramiden,   75hvor Napoleon proklamerte,   medens sfinxen mediterte   både før og da og siden.   Beni-Hassans kongegrave   krøb vi ind i på vor mave;  \  80seklerne har herget stygt dem;     /  hver en tidsberegning brister;  \  får vi da, såa meget     /   kun så meget får m an ud:  \   tør man tro egyptologer;     / ˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, med et spørsmålstegn over.]  85og, ej sandt, vi tror jo trygt dem      ˺  de blev til i fortids tåger   dengang ˹ Farao Farao var˺ kongen var en gud,[HIS: Strykningen av «kongen var» er opphevet ved hjelp av underprikking, deretter er underprikkingen strøket slik at strykningen av teksten fortsatt gjelder.]     ˹og herr˺ og herr Potifar ˹ hans stats-˺-minister –   samt at ˹herr statsm ˺ herr ministrens svoger, –    90 tør vi tro egyptologer, –    Josef Jakobsen, har bygt dem.   tør vi tro egyptologer, –   og, ej sandt, vi tror jo trygt dem, –   Josef Jakobsen, har bygt dem.   95Memnonstøtten, stenkolossen,   han, De ved, som ˹sang et stykke˺ kunde synge ,   gæsted vi en morgenstund;   men den gamle holdt sin mund.   det er ˹nu˺ slig en skaldenykke   100fra ˹den tid˺ Kambyses kritisk dømmende   gik ham efter lidt i sømmene –   og måske ˹for˺ lidt ubehændigt  ˹ [HIS: Tilføyelsene står vertikalt i venstre marg, uten innføyningstegn som angir plassering.] ˹recensere˺ resen recenser<...> ˺  kriticerte ham indvendigt –;   sligt gør mangen sanger frossen;   105 ˹ { så}og så svigter mælet˺ og hvad så{,}? {s}Så tier tossen. –    ˹Men˺ og så er beundringsstolen   vederlag for sang mod solen;. –    {s}Sådan g{ amle }ubben Memnon troner   på sit ry for brustne toner,     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 45
5te akt.
(finale.)
Kvindernes sang i kapellet.
 Slagen er slangen!   Ydmyg og fangen   synderen kommer! –   Slut ham i armene,   5høje, forbarmende   jordlivets dommer!   Vindende viger han,    ˹flygter˺ styrer mod tronen;   sejrende stiger han – –;   10nu har han kronen!    
s. 46
3die akt.
Munkenes sang.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sankt Olaf og sankt Peder, 
 stat op og ruster eder, 
 knus slangen med jer hæl; – 
 sankt Halvard og sankt Thomas, 
 5og alle helgne Romas, 
 slå kreds om bispens sjæl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er han hårdt i vånde; 
 ryk ud imod den onde, 
 sankt Patrick og sankt Sveder, 
 10sankt Olaf og sankt Peder, 
 sankt Halvard og sankt Thomas, 
 og alle helgne Romas! 
   
1ste akt.
Domine coeli!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Himlens Herre, dine skarer du sende 
 til sejr for sandhedens sag; 
 er hun falsk, – hendes kød du til aske brænde, 
 som en lynild på dommens dag! 
   
Gloria in excelsis deo!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lovet være Herren i det høje! 
 Åbenbaret har han sin magt; 
 miraklet er fuldbragt; – 
 lovet, lovet være Herren i det høje! 
   
s. 2.)
s. 5b.
s. 47
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Men derude,   helt fra nord, hvor Kronborg troner,   indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner   synet raner, –   5hvilken rad af blanke svaner,   hvilket tog af hvide sejl!   Skude slutter sig til skude;   lysglans i de hvalte klude,   vimplers vrimmel,   10højdens himmel   ser sig selv i dybets spejl.     [HIS: Nederst på siden står utkast til brev til kong Karl 15. den 13. april 1871.]
s. 48
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Kvinder som fra stranden drømmer,   mænd, som dømmer, –   slægt, som som efter slægt befolker   kyst og skov    5synet skønheds-form fortolker   efter <...> skiftende behov    
s. 49
Ved Festen i Throndhjem for de Svenske Kronings- Deputerede. (5te August 1860.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Templet saa I med brustne Buer 
 Indi høien Kor; 
 Endnu, graa som Gubben, vidt det sk<...>r skuer, 
  ˹hvisker˺ Maler Mindets Ord: 
 5Engang kvad derinde Svenskens Sanger 
 Kjækt om Seir og Blod; 
 Og ved Olafsskrinets Alterfod 
 Bandt den djærve, Svenske Mand sin Ganger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Landet saa I med de trange Dale, 
 10I saa ˹bræen˺ Fonden hvid; 
 Ogsaa den kan med om Mindet tale 
 Fra vor Ufredstid: 
 Templets ˹ brændte mur sprængte mur˺ sjunkne Pragt kan ˹pragt ej dække˺ ingen vække , 
 Knust er Olafs Skrin; 
 15Men deroppe under Viddens Lin 
 Sover stilt en Hær i Rad og Række. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Svenske Broder! Over Grænsefjelde 
 Banet Vei nu gaar. 
 Templet har et yngre Sagn at melde, 
 20Sagnet fra i Aar. 
 Her, hvor hedest Had i Hærtid brændte, 
 Samles Frænder nu; 
 Mindehallen for en Fortids Gru 
 Staar som Løftets Hal med Seir i Vente. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Ja, skjønt Olafskirkens ˹skat˺ Pragt gik under, 
 Lever Folket end; 
 Og om Svenskens Mænd paa Vidden blunder, 
 Han har fler igjen! 
 Signet være da hans Hædersfane 
 30Og vort unge Flag; 
 Fælles vaie de for Nordens Sag, 
 Under fælles Drot paa fælles Bane! 
   

Henr. Ibsen.
s. 50
Til de danske Studenter ved Festen i Fri- murerlogen den 9de Juni 1851, under det nordiske Studentermøde.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der gjennembæved Tiden 
 Et dystert Alvorsord, 
 Et klangfuldt Nyn af Striden 
 Hentoned over Nor; 
 5Hver slummerdysset Evne 
 Fik Spirekraft og Mod, 
 Det gjaldt et Vigridstævne 
 Ved Dannevirkes Fod. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og gamle Dannevirke 
 10Holdt Stand i Stridens Stund, 
 Norrøna-Aandens Kirke 
 Staar nu paa muret Grund <...>  
 Med høitidsfulde Haller 
 Og dristigt Tempelhvælv; 
 15Med Norden først den falder, – 
 Thi den er Norden selv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja derfor vil vi værne 
 Med stærk og kjærlig Haand 
 Om Nordens bedste Kjærne, 
 20Treenighedens Aand: 
 Den savned længst sin Næring, 
 Den savned Røgt og Ly, 
 Men skjød i Stridens Gjæring 
 Sit Hjerteblod paa ny. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Og har end Gefion pløiet 
 En Fure dyb og bred, 
 Den er dog sammenføiet 
 Ved Broderenighed; – 
 Thi hilse vi jer Kjærligt 
 30Med Brodersindelag, – 
 Hil Dannevang, som ærligt 
 Har stridt for Nordens Sag! 
   
(Christianiaposten No 987, 16de Juni 1851.)
s. 51
Sang ved H. M. Kongens Fest for de nordiske Studenter paa Ladegaardsøen, den 10de Juni 1851.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der gaar en Luftning med dæmpet Klang 
 Igjennem Granen herinde, 
 Det er en dyb, en vemodig Trang, 
 Som hviler Skoven paa Sinde, 
 5Sin Længsel vil den hviske om 
 Og sine bedste Minder{,}. 
 Og Røsten, som fra Hjertet Kom, 
 Forvist sin Gjenklang finder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der raaded engang en Dronning prud 
 10I disse hviskende Skove, 
 Da vandred Fruer i Sølvmorsskrud 
 Ved Fjordens blinkende Vove, 
 Den Sanger kvad om Elskovs Ild 
 Til Harpens gyldne Strenge, 
 15Mens høvisk Skjæmt og Ridderspil 
 Klang over Blomsterenge. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog Tiden vexled, i Slummer laa 
 De gamle hellige Lunde, 
 De saa det freidige Liv at gaa 
 20I Stridens Hvirvel til grunde; 
 Men evig er Naturens Aand, 
 Den drømmer, slummerdysset, 
 Paa Leiet, hvor en kjærlig Haand 
 Har Mindets Blommer drysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Nu vaagner atter den gamle Lund 
 Af Seklers drømmende Dvale, 
 En Alf beliver i denne Stund 
 Paa ny de duftende Dale. 
 Den fylder Skovens unge Blad 
 30Og Strandens Blomsterranke, 
 Den aander ud et Høitidskvad 
 Om Nordens bedste Tanke! 
   
(Christianiaposten No 982, 11 Juni 1851.)
s. 52
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sind, som Sorgen stinger, 
 Savner Brages Glæde; 
 Sorgfuld Skald saa saare 
 Kvides ved at kvæde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Skaldeguden skjænked 
 Evne mig at sjunge; 
 Klinge lad min Klage 
 For mit Tab, det tunge! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Harmfuld Norne hærjed 
 10Haardt mig Verdens Veie, – 
 Listed Lykken fra mig, 
 Ødte Ørnulfs Eie. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sønner syv til Ørnulf 
 Blev af Guder givet; 
 15Nu gaaer Gubben eensom, 
 Sønneløs i Livet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sønner syv, saa fagre, 
 Fostret mellem Sværde, 
 Værned Vikings hvide 
 20Haar som gjævest Gjærde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er Gjærdet jævnet, 
 Mine Sønner døde, – 
 Glædesløs staaer Gubben 
 Og hans Hus staar øde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Thorolf, – du min Yngste! 
 Boldest blandt de Bolde! 
 Lidet gad jeg klage, 
 Fik jeg Dig tilbage beholde! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Veen du var, som Vaaren, 
 30Mod din Fader kjærlig, 
 Arted D dig at ældes 
 Til en Helt saa herlig. 
   
s. 53
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ulivssaar usaligt 
 Værste Vee mon volde, 
 35Har min gamle Bringe 
 Klemt, som mellem Skjolde 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nidsyg Norne nødig 
 Nægted mig sit Eie, – 
 Dryssed Smærtens Rigdom 
 40Over Ørnulfs Veie. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Vegt er vist mit Værge 
 Fik jeg Guders Evne, 
 Een 2 blev 1. da min Idræt: 
 Norne{s}ns Færd at hævne! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 45Een da blev min Gjerning; 
 Nornens Fald at friste; – 
 Hun, som røved mig det 
 Bedste og det Sidste! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Har hun Alt mig røvet? 
 50Nei, det har hun ikke, – 
 Tidligt fik jo Ørnulf 
  Suttungs Mjød at drikke! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mine Sønner tog hun, 
 Men hun gav mig Tunge 
 55Evnen til i Kvæder 
 Ud min Sorg at sjunge! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Paa min Mund hun lagde 
 Sangens fagre Gave: 
 Lydt da lad den klinge 
 60Selv ved Sønners Grave! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hil jer da, I Gjæve! 
 Hil jer der I ride! 
 Gudegaven læger 
 Verdens Vee og Kvide! 
   
s. 54
[HIS: Den følgende teksten er første del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Havde jeg på engang sendt   alle takkens små billeter,   i de vågne vinternætter   sammenskrevne,   5sønderrevne,   skulde, lig en snesky spændt   over himlen,   hele vrimlen,   stumpen, strimlen,   10hver bemalet   med et magtløst takkens ord,   som et prosa-snefog dalet   over Rosenvængets flor.   Kunde jeg på engang sendt   15
2.) ↕
alle tankens løse fugle, –      
1.) ↕
uden bur af skrift og prent,      ind dem smugle   skulde jeg, hvor stilhed råder,   under Rosenvængets tag,   20der, hvor sk åndens dunkle lag,   der, hvor skønheds glade gåder,   op imod forklaring stunder,   og, som ˹knop˺ blomst en forårsdag,   foldes ud i et vidunder. –   25Brydes skulde stuens fred,   der min fugleflok slog ned;   lytte skulde de derinde   som i skog til jagten fjern; –   bag usynlighedens værn   30mine fugle skulde tvinde   i en anings trillers rad   takkens kvad,   kredse let og vinger ryste   om den store seers byste.   35Løse tanker,   tørre breve   slår ej til; jeg bruger vers;   op fra ˹daglig-˺ hverdags dækkets planker   må jeg syn og korpus hæve   40til en rundsigt frit fra mers.   Prosa stil er for ideer,   vers for syner;   sindets lyst og sindets veer,   sorg, som sneer,   45harm, som lyner, –   fyldens liv jeg friest skænker   just i versets lænker.   Og når takken, som mig brænder,   nu jeg sender, –   50er det blot og bart mit stykkes  \  mon det da er blot mit stykkes     /  scene-lykkes 
s. 55
 skaberinde,   hvem jeg fletter   55disse rimets små buketter?   Nej, et glansfuldt større minde   lægger takken på min mund;   mindet om en skønhedsfyldig   højtids-stund,   60mindet om en rad af timer,   da jeg så dem sejrrig    langt tilbage,   da jeg så dem sejrrig drage   smykket, gratie-fulgt {,}og sand   65gennem scenens under-land, –   da just blev jeg takken skyldig;   derfor er det nu jeg rimer.   Se, da jeg ifjor Dem gæsted,   var jeg stum;   70skønheds-gældens runde sum   bar jeg i mit minde f { <...> }æsted    med tilbage;   nætter, dage   har med renter summen øget –   75og trods alt, hvad her jeg maler,   får jeg som en slet betaler   aldrig denne gældspost strøget –   Vil det heller ej, ved Gud!   Her i ˹hjertekuldens˺ ensomhedens ørken   80mine syners spire-skud   trænger hårdt til værn mod tørken.   Dugg og regn   ly og hegn   søger helst jeg da i minder   85som mig binder   til et hjem, ˹hvor vej tilbage˺ der ligger bag mig ,   går for længsel kun og klage.   Underligt til Danmark bundet   står De altid for mit øje.   90De er som en dag ved sundet,   mellem bøgekroner høje.   Sol i luften, sol på fladen;   sejler-gaden   fures af en blålig krusning;   95sommer-susning    ˹født i˺ sendt fra skoven   stryger {som}lig en sang foroven{;}.   Det er søndag; glade klynger   ler og synger,   100både gynger   under ly af kystens skræn{ <...> }t –   Lyse kjoler   blinker, soler   sig hvor klokker og violer   105har sit ˹danske˺ bløde tæppe spændt.     <...> [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 56
[HIS: Den følgende teksten er en påbegynt renskrift til diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]
Rimbrev til fru Heiberg.
Dresden i påske-ugen 1871.  Havde jeg på engang sendt   alle takkens små billetter,   i de vågne vinternætter   sammenskrevne,   5sønderrevne,   skulde, lig en snesky spændt   over himlen,   stumpen, strimlen,   hver bemalet     [HIS: Teksten står opp ned. Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg. Teksten er ufullstendig og ender med denne passasjen.]  hvad i afstand øjet svigter,   ind man digter;   kvinder, som fra stranden drømmer,   mænd, som dømmer,   5slægt, som efter slægt befolker   kyst og skov,   synets skønheds-form fortolker   efter skiftende behov.     [HIS: Teksten står oppned.]
s. 2.)
s. 57
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  og så friste   uden spor   hænders værkers lod på jord.   Sving Dem fri som fugl i luften   5op fra denne triste tanke!   Just fordi   Deres kunst er barn af duften,   af beånden,   af en stemnings   10t{ <...> }rylleri, –   ej et værk af sten og planke, –   men en alf af åndens ranke –   Just fordi den fattes form <...>    som <...> med hånden   15gribes kan, der sættes dæmning   for hvert bid af ældens orm.   Underfuldt til {d}Danmark bundet   skal De stå for slægters øje; –   bundet til en nat ved sundet   20under mindets stjerner høje.   Hele flåden   fra fregatten ned til både   ser jeg glide   langsmed landets lune side;   25tågen slører sejl og master,    ˹halvlys˺ afstand kaster –    ˹over stang og rå˺ svanehammen tilsammen   svanehammen     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 57
[HIS: Teksten står oppned.]
s. 56
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Slank og smekker,   drømfyldt jomfru mellem snekker,   glider en mig just forbi;   hun er lig et sagn, der bæver   5bag det slør, det hylles i;   hun er lig et syn, der hæver   sig og svæver   ad en 2 gåde-1 lukket sti.   Ellepiger   10vinker, viger,    ˹svøbt i skum om˺ skumklædt foran bougens stavn;   alfer følger   kølens bølger;   men i flagets folder dølger   15sig «Agnetes» navn.   Og se der, – et modsat billed!   Hvilke kast i bølgedansen!   Lunets gratie-bundne vildhed   bær dog kransen.   20Vimpler vinder sig l{ <...> }angs { <...> }riggen;   flag fra stranden hilser briggen;   halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed,   halvt en havfru, halvt et tæmmet   barn fra heden{–},   25svajer «Dina» op på reden.    
s. 4.)
s. 58
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Hvor er ej Apollo sand,   som han står i Vatikanet?   mellem stridsmænd<...> hed i brand,    ˹men˺ ej i Musers samfund blidere{;}?      5Hvor er ikke Mars en mand,   når han noksagt, og så videre?      under garnets gyldne masker?   Men hvad var Egyptens guder?   Tal i rækker og i ruder.   10Hvad var deres kald i livet?   Blot og bart at være til,   sidde malet, strammet, stivet,   på en stol ved {a}Altrets ild.   En fik ˹høge-˺ spurve næb at bære,   15og en anden strudsefjære,   en var gud for dag og nat,   en for dit, og en for dat;   ingen fik det kald at leve,   ingen det at synde, famle, –   \  20og af synden sig at hæve{;}. –     /   {d}Derfor ligger nu det gamle   fire tusend års Egypten   som et navnløst lig i krypten. –   Ser De vel, min kære frue, –   25i belejringsringen spændt   lukker jeg min lune stue   for at leve indadvendt.   Ude flyver fra mig trøsten   som en flytfugl-flok om høsten;   30men med øjet mod det indre   ser jeg håbets ˹løvspring˺ vårdag tindre; –   på begravne karavaner   bygger jeg vor fremtids baner.    ˹Lovfast er jo˺ Sælsom er dog slægtens gang   35ad ˹en evig˺ historiens vindeltrappe;   kredsen ˹blir˺ er den samme krappe,   vejen altid lige trang;   viljen ˹blir˺ er den samme higende; –   punktet kun bestandig stigende.   40Og så står vi ˹nuomstunder˺ netop nu    lodret over faraonen.   Atter er kong Gud på tronen;   atter flyder bort personen   i et mylr som kaver, stunder,   45bryder, bygger, grubler, grunder,   rundt omkring og nedenunder.   Atter ˹ stiger ˺ rejser ˹rejses˺ pyramiden   som produkt af hele tiden.    Atter spændes alle sener ,   50Atter svulmer alle årer,   atter sveder træl og tjener,      atter flømmer blod og tårer,   for at verden stort skal se   kongegudens mausol.   55Og fra neden som fra oven    
s. 59
 samme krigsret, samme sværd   løfted mod enhver forvoven       ˹ pukken på ˺ hævdning af personens værd.    Råder guden eller ˹flokken˺ massen –   60 alt og alle skal i ˹blokken˺ kassen !   Det er ˹ nutids- samtids-karavanen,˺ <...> karavanen    med sin Hathor, med sin Horus,   og for alting med sit Chorus,   der i blinde svær til fanen.   65Hvilke storværk bygges ej   langs den lige sejersvej?   Hvilke{t}n magt i folke-stormen!   Hvor egyptisk; hver og en   fuger ind sin lille sten   70på dens plads i helheds-formen!   Hvor uklandrelig er tegningen;   og hvor sikker er beregningen!   Ja, i sandhed, det er stort,   stort, så verden står og gaber; –   75og do{d}g dirrer der et «aber»   midt i gabets åbne port.   Tillad her et spring til siden, –   egentlig et baglænds spring.   Alle ved vi, før i tiden   80øvtes også store ting.   Tænk på Gustaf Adolf bare       ˹ forrest i sin ˺ med sin lille svenske ska re,     lig en Luther klædt i stål;   tænk på Haldens borger-bål   85stukket an af egne hænder;       husk den fangne mand i Bender,    tænk på Wrangel og Banr,    tænk på Dybbøls sejge helte,    Wessel agter på fregatten,   90 som et lyn i mørke natten –    tænk på Wrangel og Banr,    tænk på Dybbøls sejge helte; –    langt, så langt vort øje ser,   står endnu i rad og betle      95 sejers ˹ mindets ˺ gangens tusend telte.   Tvivlen kommer lindt til orde:   Er det ˹rigtig˺ da så stort, det store? –   Ja, hvad gør ˹vel da stort˺ et værk da stort?   Ikke værkets store følger,   100men personen, klar og stærk,   som i værkets ånd sig dølger.   Godt; men nu {g}Germanner-skaren   i sin stormgang mod Paris.   Hvem står ˹hel˺ stærk og klar i faren;   105hvem bær enligt sejrens pris?   Når slog ud i glans peronen,   så at millioners munde   bar ham hjemmet rundt i sang?   Regimentet, eskadronen,     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 60
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Dette billed har mig fulgt,   hvor jeg siden gik i landene;   og som ånden over vandene   aned jeg en mening dulgt.   5 Hvad var vel Achilles-hælen,    hvorfra såret gik til sjælen?   Thor i Åsgårdsrejen tuder   forrest i det vilde lag,   Grækerfolkets faldne guder   10lever jo den dag idag.   Zeus bor end på Kapitol,   hist som «tonans» her som «stator».   Men Egyptens livsido{ <...> }l?   Hvor er Horus, hvor er Hathor?   15Intet mærke, intet minde;   ej en s{gn}agnstump er at finde.   Svaret ligger ganske nær.   Hvor personligheden mangler,   hvor ej formen i sig bær,   2)  20pulsens slag og blodets skjær,     1)  hadet, 2 harmen, 1 jublen , glæden,      der er hele herligheden   kun en benrads tørre rangler.   Hvor ˹er ikke˺ var Juno ej personlig, sand,  2.)  25når ˹ hun mandens { <...> }hun gubben overrasker,? ˺ gemalens krumme veje       til et ensomt nympheleje       ˹ i sin hævntrang ˺ efterspored uforsonlig?      1.)  bleg og høj i vredens brand     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ] [HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Se, da kom et pust fra nord,   steg til storm på ørkenhavet,   pisked karavanens spor;   prester tumled, konger raved,   5hele guder sank i grus,    {F}faraonen og hans hus   lå i glemsels sand begravet;   der, hvor sværmen frem var dragen,    ˹faldt˺ lå den livløs, stum og stur;   10 ˹m<...> ˺ tusend år i sarkofagen,   gemt for lyset og for dagen,  \  mumien lig i svøbets bur,     /  smuldred bort en dømt og slagen   fire tusend års kultur.   15D{ isse }enne karavane{n}ss rester   var det, vi, Khedivens gæster,   drog forbi til Nubiens grænse.    {f}Fellah-floken så vi lændse   ørkenbø{ <...> }gen om Abydos,   20og lidt længer op mod syd os   mødte Karnaks ˹skog af˺ søjle sokler   som en urtids kæmpeknokler;   Rhameseums kapitler   lå som skaller af kameler;   25Luxors hal med hundred søjler,   slavers arme lig i bøjler,   vidned stumt om ˹stormens˺ dødens stund i   et «sic transit gloria mundi»!     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 61
Sang ved Kunstnerforeningens Fest for Skuespiller Chr Jørgensen den 30te Mai 1863.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nordpaa, fra de danske Strande, 
  ˹djerv ung og frisk han˺ Ved jeg den, som foer; 
  ˹al hans arv˺ Værget hans , var {A}Åand i Pande, 
 Magt ˹i blik og˺ og Marg i Ord. 
 5Viking lig han vilde prøve 
 Værgets Vægt, og Storværk øve, 
 Vilde voxe, vilde stige, 
 Vinde sig et Rige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I hans Sind var Ungdomsfloden, 
 10Vaarflom i hans Mod; 
 I den friske Fjeldgrund Foden 
 Slog som Granen Rod 
 Der gik Ry hvor Helten mødte; 
 Stundom hændtes vel, han blødte, – 
 15Men det faar ˹nok˺ vel Hvermand sige, 
 At han vandt sit Rige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu staar Gubben ved sin Banes 
 Maal og ser mod Sjø, 
 Lyster høre ˹hjemmets ˺ Danmarks Svanes 
 20Sang ved ˹Sundets˺ Hjemmets Ø. 
 Sænk dit Skjold, lægg Sværd og Bile; 
 Du har stridt, kan ˹trøstig˺ roligt hvile, – 
 Sent skal Tidens Storme vejre 
 Bort din Sagas Sejre! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
s. 62
 25Thi, som Bautastenes Række 
 Langsmed Norges Hav 
 Mæler ˹mægtigt målstærkt ˺ højlydt om de Kjække, 
 Der gik længst i Grav, – 
 Saa skal Du i Skjønheds Rige 
 30Mindes gjennem tusind slige, – 
  ˹vidne for en rad af slægter˺ Tale lydt til sene Slægter  
  Om hvad ˹en høvding˺ Manden mægter! 
   

Henr. Ibsen.
s. 63
˹Uden navn.˺ Kval i højhed
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 jeg mit digt foruden navn. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder 
 i de ˹djærve˺ unge bundne hænder; 
 5jeg forstår hvor naget tænder 
 i hans pandes tankefavn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Viljen vendt mod sejers-baner{;}, – 
 viljen lænkelagt i skjul; 
 hånden ˹strakt mod˺ spændt om fædres faner, 
 10sindet fyldt af storværks-planer, – 
 flugten stængt af vindfalds-graner, – 
 arme kongelige fugl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen gryr og hornet klinger. 
 Hej, det blir en verdensjagt! 
 15Jeg forstår hvor ˹skårne˺ bundne vinger 
 værke kan, der buret tvinger; 
 jeg forstår hvor længslen stinger, 
 der, hvor dverge slutter vagt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen går og hornet tier; 
 20alle våben lægges ned. 
 Navn for navn på melodier 
 bæres rundt i lund og lier; – 
 jeg forstår hvor smærten svier 
 ham, som ej fik ˹sejre˺ jage med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Ånden ˹lys˺ fyldt af skønheds-larver, 
 skabertrang i sind og syn, – 
 digtets spil ˹hans˺ din dådskraft arver, 
 blomster gror i leg med farver; – 
  ˹ flugt m<...>d ˺ ˹glemsels-leg, mens˺ glemsel, glemsel {;}! [HIS: usikker rekkefølge på tegnsettingsendring] {K}kvalen harver 
 30sindet, som et nedslags lyn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Måtte dølge, hvad står malet 
  ˹midt frit på˺ på din pande{n}ss åbne hvælv! 
 Måtte svigte idealet, 
 lig apostlen, der han daled, 
 35dommens nat, til hanegalet 
 drog ham opad mod ham selv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kval, ˹og stumhed!˺ i højhed! Kan I, dverge, 
 fatte offrets fulde vægt? 
 Ved I hvad det er at sværge 
 40troskabsed på fremmed værge, – 
 alt tilhobe for at berge 
 skindet for en ˹rådløs˺ dådløs slægt? 
   
s. 64
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I vil svare, det er drømme, 
  {k}drømme kun, som offres her. 
 45Ja, lad gå; lad kløgten strømme; 
 det er let for jer at dømme; 
 I har aldrig trængt til tømme, – 
 aldrig vidst, hvad drømmen er. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mer end livet, mine herrer, 
 50er en drøm, som ej fik liv. 
 Den er lig det digt jeg spærrer 
 ind i sjælens ˹stængte˺ lukte kærrer; 
 løve-vildt det hugger, snerrer, 
 kræver ˹nat˺ dag og ˹dag˺ nat mit: bliv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 55I vil råbe på, det heder{,}: 
 størst, hvor selv sig overvandt{!}. 
 
2. ↕
Gylden visdom for asketer!		 
   
 
1 ↕
Ly for ˹løjheds˺ døgnet Pål og Peter˹!˺ , – 		 
   
  {b}Bjeldeklang kun for atleter, 
 60i hvis årer blodet brandt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Puk så ej på˺ I vil nævne høje pligter! 
 Har I købt hans ˹ <...> sunde˺ djærve sjæl? 
 Har I købt den djærve digter,?  
 så han ˹ ˹kaldets˺ selvets epos svigter?˺ på kommando sigter?  
 65Købt ham, købt ham, så han ˹sigter˺ svigter  
  ˹hadsk mod kaldets bedste˺ selvets store bedre ˹selvets˺ del? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Martyrdom af purpur dækket, 
 Kval i ˹taushed˺ højhed , fængslet trang, 
 Blomsters håb af gråvejr gækket,> 
 70grenes frugt i utid brækket, 
 drøm, til livets ˹ { <...> }drøjhed˺ prosa vækket, – 
 sættes kors ved i min sang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Versets ˹mindesten˺ monument jeg rejser 
 for et ugjort storheds-værk; 
 75og mens kløgtens flikværk dejser, – 
  ˹for hans˺ frit jeg flaget fejl jeg flaget hejser, – 
 skriver, hvor min ridder knejser: 
  Skalden i ham var for stærk! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 80jeg som krans et navnløst digt. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder, 
 rustent, i de bundne hænder, 
 jeg forstår hvor naget tænder; – 
 kan I, vismænd, ˹skønne˺ fatte sligt? 
   
s. 1
Digte
af Henrik Ibsen.
s. 2
Indhold:
16.) Agnes, min dejlige sommerfugl! (af «Brand.»)
17.) D <...>s usynliges sang.
18.) Solvejgs sange. (af «Peer Gynt».)
14.) Vuggesang af («Kongs-emnerne.»)
15.) Kvindernes bøn
12.) Drikke-vise (af «Kærlighedens Komedie».)
13.) De sejlendes sang
S: 6 Til Karl Johans minde.
2.) Kong Håkons gildehal.
3.) Byggeplaner.
4.) Markblomster og potteplanter.
5.) En fuglevise.
[Forfatternote: NB ] Kongshallen i Bergen [Forfatternote: udgår? NB ]
" 25 Ved indvielsen af et skolehus.
[Forfatternote: NB ] Mågeskrig. [Forfatternote: udgår. NB]
" 29. Ve{ <...> }d et sangerstævne.
" 31. Folkesorg.
33. 12.) Dit indre er som bakkehældets bæk. ˹Jeg ved et sind som ....˺
13.) O, bild for alting ej dig ind at flommen.
Og der gik dage og der gik år.
Som kunstnerinden hist i billedsalen.
Hvad gives vel i verden mere latterligt.
Sejl med forstand; thi digtersnekken krænger.
14.) Min svartalf gæster mig ved dag og nat.
15.) I haven udenfor mit vindu stod.
53. 10.) Højfjelds-liv.
56. Til storthinget.
58 Studenternes sang til professor Schweigaard.
Til den svenske kroningsdeputation.
I havsnød.
Sang for universitetet.
78. Forviklinger.
6.) På Akershus.
8.) Med en vandlilje.
9.) Bergmanden.
87. 11.) Lysræd.
88. På sangertog.
93. En broder i nød.
96. Fredrik den 7des minde.
98 På vidderne.
118. Terje Vigen.
1.) I gamle tider sad jeg
7.) Fugl og fuglefænger.
Ederfuglen.
162. 4de Juli 1859.
169. Ved J. L. Heibergs død.
173. Sendebrev til H. Ø. Blom.
Prolog (den 10de Oktober 1861.)
Sto{t<...> }rthingets sang (ved kroningen i Trondhjem.)
Lincolns mord.
Ballonbrev.
Jeg og min skorpion .
s. 3
Mindets magt.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hør, ved De hvordan en dyretæmmer 
 får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I en bryggerkedel han binder dyret; – 
  og så blir der ˹tæt˺ lindt under kedlen fyret. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5 ˹Imidlertid˺ Og alt imens han på positivet 
 spiller for bamsen: «fryd dig ved livet». 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Af smerte knapt kan den bundne sanse; 
 han kan ikke stå, og så må han danse. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og ˹spilles˺ hører han siden ˹den˺ blot melodi ˹ham˺ en ; 
 10fluks farer en dansende djævel i ˹ham˺ ’en . – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg selv sad engang i kedlen nede 
 under fuld musik og forsvarlig hede. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og dengang brændte jeg mere end skindet, 
 og de{ <...> }t går aldrig mig ud af mindet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og hvergang en genklang fra den tid lyder, 
 det er som jeg bandtes i gloende gryder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det ˹går mig˺ kendes som stik under neglerødder; – 
  ˹da˺ ˹ og så ˺ da må jeg danse på versefødder. 
   
Til min ven revolutions ˹taleren˺ manden !
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De siger, jeg er bleven «konservativ»{;}! 
 Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg går ikke med på at flytte brikker{;}. 
  {s}Slå ˹spillet˺ alt overende; då har De mig { <...> } sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5En eneste revolution jeg husker, 
 som ikke blev gjort gjort af en halvheds-fusker 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Den bær for alle den senere glorien{;}. 
 Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Dog˺ Men ˹selve den gang˺ dengang endogså blev Lucifer luret; 
 10thi Noah tog, som de ved, diktaturet 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
  Lad os handle som mænd og ikke som talere; 
  Lad os gøre det om igen, radikalere; 
   
 men dertil kræves både mænd og talere. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I sørger for vandflom til verdensmarken. 
 15Jeg lægger med lyst torpedo under {a}Arken. 
   
s. a.)
s. 4
Fra mit husliv.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I huset var stille, på gaden dødt. 
 Jeg sad med skærm over lampen; 
 stuen var hyllet i skygger blødt; – 
 ind kom børnene, nikkende sødt 
 5under slør af Havana-dampen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De kom, mine vingede børn på rad, 
 viltre gutter og piger 
 med kinder blanke, som efter et bad. 
 Hej, hvor legen gik yr og glad 
 10gennem alle de dejlige riger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men just som legen gik allerbedst, 
 jeg traf til at se mod spejlet. 
 Derinde stod en adstadig gæst 
 med blygrå øjne, med lukket vest, 
 15og med filtsko, hvis ej jeg fejled. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der faldt en vægt på min viltre flok; 
  en fingren i munden putter, 
 en anden står som en klodset blok; – – 
 i fremmedes nærhed, ved De nok, 
 20forknyttes de raskeste gutter. 
   
I galleriet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som dejlig kvinde 
  ˹ved˺ for staffeliet 
 hun sad derinde 
 i galleriet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hvilke Kastaler 
 drikker hun mon af? – 
 Hun eftermaler 
 Murillos Madonna. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 10langsyn siger, 
 hun bygger drømmende 
 skønheds-riger. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Atten år senere 
 kom jeg tilbage, 
 15hilste de renere 
 gamle dage. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som ˹falmet˺ grånende kvinde 
  ˹ved˺ for staffeliet 
 hun sad derinde 
 20i galleriet. 
   
s. 5
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men hvad er dette? 
 Det samme spil jo! 
 Den samme nette 
 kopi af Murillo. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Hun sidder og virker, 
 og livet frister,  
  ˹med pynt for˺ og pynter kirker 
 og ˹stas for˺ fryder turister. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og så har hun siddet 
 30i alle årene, 
 og længslen spiddet, 
 og bleget hårene. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 langsyn siger: 
 35hun bygger drømmende 
 skønheds-riger. 
   
Borte!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De sidste gæster 
 vi fulgte til grinden; 
 farvellets rester 
 tog nattevinden. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I tifold øde 
 lå haven og huset, 
 hvor toner søde 
 mig nys berused. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det var en fest kun, 
 10før natten den sorte; 
 hun var en gæst kun, – 
 og nu er hun borte. 
   
s. 6
[HIS: Den følgende teksten er en tidlig, ufullført versjon av diktet «Uden navn».]
Kval i højhed.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 jeg mit digt foruden { <...> }navn. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder 
 i de unge bundne hænder, 
 5jeg forstår hvor naget tænder 
 i hans pandes tankefavn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
 Viljen vendt mod sejersbaner; 
 viljen lænket i sit skjul; 
 hånden spændt om fædres faner, 
 10sindet fyldt af storheds-planer; – 
  ˹flugten˺ vejen stængt af vindfalds-graner, – 
   
 arme kongelige fugl. 
   
 arme kongelige fugl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen gryr og hornet klinger; 
 15hej, det blir en verdensjagt! 
 Jeg forstår hvor bundne vinger 
 værke kan, hvor buret tvinger; 
 jeg forstår, hvor længslen stinger, 
 der, hvor dverge slutter vagt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 20Dagen går og hornet tier, 
 alle våben lægges ned. 
 Navn ˹for˺ på navn på melodier 
 bæres rundt i lund og lier; – 
 jeg forstår hvor smerten svier;  
 25 ˹ham, der e<...> ˺ fangen fik ej ˹fik jage˺ være med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tanken fyldt af skønheds-larver, 
 skabertrang i sind og syn, – 
  { <...> }ordets Kunst din dådskraft arver, 
 sætter blomst i leg med farver; – 
 30jeg forstår hvor kvalen harver 
 sindet som et nedslags lyn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Måtte dølge ˹hvad står malet˺ Herrens ægte  
  skrifttegn på din pandes ˹åbne˺ hvælv; 
 måtte ˹svigte˺ nægte idealet, 
 35 { <...> }lig apostlen, der han daled, 
 dommens na{ <...> }t til hanegalet 
 drog ham opad mod ham selv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kval i højhed; kan I, dverge 
 fatte offrets fulde vægt 
   
[Forfatternote: [HIS: Noten er skrevet på langs i venstre marg]
Hvad der vilde blevet af? Derom kan den smålige forstand spørge; det er drømmen han slipper – det fagreste – et digt som ikke tør digtes – Det er hans eget selv, han ofrer; «det er den største sejr» – visdomsord for asketer – ikke for atlether – ikke for mennesker [HIS: alternativt: mængden]
]
s. 7
Stormsvalen.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Stormsvalen færdes 
  hvor landet glipper  
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 S{ <...> }tormsvalen ˹ruger˺ færdes hvor landet glipper; – 
  ˹jeg har hørt det selv˺ det er mig fortalt af en gammel skipper. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I skumkammens fråde vingerne dynker hun; 
  { <...> }rullingen træder hun; aldrig synker hun. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Med havet hun daler; med havet hun stiger; 
 i havblik hun tier; mod storm hun skriger 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det er en færd mellem flyven og svømmen, 
 10som midt mellem livet og døden drømmen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 For tung for luf{f}t{ <...> }en, for let for bølgerne; – 
 digterfugl, digterfugl, – der ser vi følgerne! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
\ /
 Ja, og hvad ˹værst˺ mer er det som er værre – 
   
  Heldigst forresten, i lærdes øjne 
 15 ˹holdes det meste for˺ regnes din færd mellem skipperløgne. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fugl og fuglefænger».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og når han på gab tror ane 
 Vinduet som til frihed bringer, 
 dratter han med brudte vinger, 
 bums, ifra sin stængte bane. 
   
[HIS: Den følgende teksten mangler overskrift, «Ederfuglen».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ed{e}derfuglen i Norge bor, 
 der holder han til ved den sorte fjord. 
 Han pl{ <...> }ukker af brystet de bløde dun 
 og byger sig rede både varm og lun. 
 5Men fjordens fisker har stålsat sind hug; 
 han plyndrer redet til sidste fnug. 
 Er fiskeren grum, så er fuglen varm; 
 han ribber igen sin egen barm. 
 Og plyndres han atter, så ˹klæder˺ bygger han dog 
 10sit rede påny i en velgemt krog. 
 Men røves han tredje, hans sidste skat, 
 da spiler han vinger en forårsnat. 
 Da kløver han skodden med blodigt bryst; – 
 mod syd, mod syd til en solskins-kyst! 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Troens grund».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker 
 og smiler og siger: for ham er jeg sikker. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Mindets magt».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det går som stik under neglerødder; 
 da må jeg danse på versefødder. 
   
[HIS: Nederst på siden er leggfoliering '5.)' og påbegynt tekst 'ga', alt egenhendig.]
s. 8
Indhold:
˹2˺ Spillemænd.
˹2˺ Kong Håkons gildehal.
˹1.˺ Byggeplaner.
˹2˺ Markblomster og potteplanter.
˹2˺ En fuglevise.
˹4.˺ På Akershus.
˹2˺ Ederfuglen.
˹2˺ Med en vandlilje.
˹2.˺ Fugl og fuglefænger.
˹3.˺ Bergmanden.
\ Opgør./
˹1˺ Min unge vin.
˹2˺ Lysræd.
\2/ \ ˹Digterens vise.˺ Mindets magt /
˹1˺ Kløften
˹3˺ Højfjeldsliv.
\ Til Karl Johans minde./
˹4.˺ På sangertog.
˹1.˺ En svane.
\2./ \ ˹Priset være˺ Sang for kvinden!/
˹5.˺ 4de Juli 1859.
˹2˺ Skole{f}huset.
˹3.˺ Folkesorg.
\ I billedgalleriet./
˹3.˺ Til thingmændene.
\2./ \ Til Sverge. ˹Hilsen til Svenskerne˺ /
˹1.˺ Til de genlevende.
˹2˺ Til professor Schweigaard.
I havsnød ˹I havsnød˺
˹1.˺ Vuggevise ˹Vuggevise.˺
˹1˺ \Borte!/
˹58˺
˹1.˺ Stormsvalen.
\2./ \Agnes./
˹1.˺ Stambogsrim.
\2./ \Mindets magt/
\ Familje-scene. [Forfatternote: NB!] /
˹6.˺ Åbent brev.
\2/ \Til en bortdragende kunstner./
\3./ \Ørnulfs drapa/
˹2˺ Fredrik den 7des minde.
˹4˺ En broder i nød.
˹ {2}3.˺ Troens grund.
˹3.˺ Storthings-gården.
˹1{5}6.˺ Terje Vigen.
\ Ørnulfs drapa./
˹3˺ Forviklinger.
\ ˹Fra˺ Af mit husliv. 1./
\ 2 / \I galleriet./
\2/ \De usynliges kor./
˹1{1}6˺ På vidderne.
\1/ \Kvindernes ˹bøn˺ sang ./
˹ 13˺ Abraham Lincolns mord.
\Til min ven revolutionsmanden./
\ { <...> }Martyrdom./
\ Italia unita I og II [Forfatternote: NB!] /
˹18˺ Ballonbrev.
˹1.˺ I en komponists stambog.
1
{2}4
58
149
150.
152.
154.
s. 9
2
Markblomster og potteplanter.
[HIS: Riktig tittel på diktet skal være «Byggeplaner». «Markblomster og potteplanter» er tittelen på et annet av Ibsens dikt.]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt, 
 den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent. 
 Der sad jeg på min hybel og med dampende drag 
 jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord. 
 To fløje skal der være; en liden og en stor. 
 Den store skal huse en udødelig skald; 
 den lille skal tjene et pigebarn til hal. –» 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mig syntes at i planen var en herlig harmoni; 
 10men siden er der kommet forstyrrelse deri. 
 Da mester blev fornuftig, blev slottet splitter- gal: 
 storfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt. 
   
s. 10
2
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «På Akershus».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja – de gæster ham, de svundne 
 blodværksmænd fra mørke tider; – 
 linombundne, floromvundne 
 gennem hallen stilt de skrider. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Og se der –, jeg ser og gruer, 
 snart i brand og snart i frysning –, 
 bag de høje salsvinduer 
 dirrer der en blålig lysning. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvem er han, hin tunge ridder 
 10med den røde glød i øjet, – 
 han, som stur i salen sidder, 
 i sin stol fremoverbøjet? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja, for visst! Kong Kristjern er det! 
 panden skrukket, kinden gusten; – 
 15hånden famler efter sværdet, 
 sliren er af blodskvæt rusten. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lig en gravlagt storheds minde, 
 fyrstefager end at skue, 
 i karnappet står en kvinde; 
 20det er visst Knut Alfsøns frue. 
   
s. 11
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  følge slægten i dens stigen,   følge tiders krav og orden,   og se, denne lod på jorden   bli{v}r Dem givet.   5I en skønheds-fattig tid    kvæger det en digters øje –   har det kvæget mig at følge   deres ˹færd˺ gang på ˹kunstens˺ livets bølge   under sol og børen blid,   10kvæget mig at stirre did   hvor i skær af svale nætter   sagnet sig om færden fletter.   Tag, som tak for synets trøst,   råbet af en seers røst:   15underfuldt til Danmark bundet   skal De stå for slægtens øje, –   bundet til en nat ved sunde{ <...> }t   under mindets stjerner høje.    
s. 12
[HIS: Den følgende teksten er en senere bearbeidelse og fullførelse av siste del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Man har sagt at scenens kunst,   født og bunden   kun til stunden,   må, som sæbeboblers dunst,   5må, som nattens meteor   blænde, briste,   og så friste,   uden s{ <...> }por,   hænders værkers lod på jord.   10Sving Dem ˹som˺ op en fugl i luften   op fra denne trange tanke!   Just fordi   Deres kunst er barn af duften,   af beånden,   15af en stemning,   af person og fantasi, –   ej et værk af sten og planke,  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]  ej en tanke    ˹klistret˺ lænket fast med sort på hvidt      ˺  20men en alf af på skønheds ranke, –  \  hvor den evig gynger frit     /  just fordi den fattes form,   som med hånden   gribes kan, der sættes dæmning   25for hvert bid af ældens orm.   Underfuldt til {d}Danmark bundet   skal De stå for slægters øje, –   bundet til en nat ved sundet   under mindets stjerner høje. 
s. 11
 30Hvilke fremtids-syner ˹vide˺ rige !   Hele flåden   fra fregatten, ned til båden   ser jeg glide  \  gennem natten     /  35langs med landets lune side;   tågen slører sejl og master,   halvlys kaster   over stang og rå tilsammen   svanehammen;   40hvad i afstand øjet svigter   ind man digter;   kvinder, som på stranden drømmer,   mænd, som dømmer   efter egen fordrings lov, –   45slægt, som efter slægt befolker   kyst og skov,   synets skønheds-form fortolker   efter skiftende behov.   Og se det er livet just,   50liv i mindet,   det, at stå for folkesindet   ren for ældens møl og rust,   det er livet, det at bøje   e{ <...> }get indhold, åndigt, rigt,   55i den form, som folkets øje   kræver for sit eget digt,   det er livet[HIS: En loddrett strek etter «livet» markerer at Ibsen har villet sette inn et linjeskift før «mythe-vorden».], mythe-vorden,   vekselfuld s{ <...> }om alfepigen,     [HIS: Til avslutningen av diktet. ]
s. 2.)
s. 13
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  Men derude,[HIS: Et ett-tall i venstre marg viser at verslinjene med ett-tall nedenfor («Hvilket rad» ... «synet raner,») skal flyttes under denne linjen.]    hvilken vrimmel,   hvilket tog af hvide sejl!   Skude slutter sig til skude;   5dagglans i de ˹hvalte˺ spændte klude,  \  v{ <...> }implers vrimmel,     /  højdens himmel,   ser sig selv i dybets spejl.[HIS: Et ett-tall og en klamme rundt de fire verslinjene nedenunder («Hvilket rad» ... «synet raner,») viser at disse skal flyttes opp til ett-tallet mellom verslinjene «Men derude,» og «hvilken vrimmel,».]    Hvilket ˹rad˺ tog af blanke svaner   10helt fra nord, hvor Kronborg troner,   indtil syd, hvor fjernt Tre-kroner,   synet raner,    ˹Slank og smekker˺ Hvilken rysning, slank og smekker ,   drømfyldt jomfru imellem snekker,   15glider en mig just forbi; –   det er som hun ånder, lever,   der hun svæver –    taus og gådefuld forbi og fri,    {a}Alfepiger   20dukker, stiger,    ˹skumklædt˺ foran bou{ <...> }gens hvide skum, ˹stavn˺    alfer døl følger   kjølens bølger,   men i flagets folder dølger   25sig «Agnetes» danske navn.   Og se der, – et modsat billed!   Hvilke kast i bølgedansen,   lunets gratie-bundne vildhed   vender kransen;[HIS: Et ett-tall i venstre marg viser at verslinjene med ett-tall nedenfor («vimpler bugter» ... og «flag fra» ...) skal flyttes under denne linjen.]    30hjemlig, nordisk og dog fremmed,   halvt en havfrue, halvt et tæmmet   barn fra heden;[HIS: Et ett-tall og en klamme rundt de to verslinjene nedenunder («vimpler bugter» ... og «flag fra» ...) viser at disse skal flyttes opp til ett-tallet mellom verslinjene «vender kransen;» og «hjemlig, nordisk» ...]    vimpler bugter sig om riggen;   flag fra stranden hilser briggen   35svajer «Dina» op på rheden.   Som iblinde    ˹ledet˺ båren frem af milde vinde –   som idrømme    ˹løftet˺ ledet af de lette strømme   40se felukken!   Al Provences ˹ livs flor livsglød˺ ynde taler   i dens stigen, i dens dukken;  \  elskovs sukken,     /  dæmpet båren   45citharklang fra dækket maler    ˹hjerte-˺ elskovs- våren –   madrigaler    ˹over˺ på de stumme klynger daler   der ˹ fra på˺ for strandens grønne hynde   50 ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]Jolanthe˺ ˹vug<...> ˺ ˹dys˺ vugges ˹i˺ af «Jolant{e} hes» ynde.   Hvo kan tælle   hele skar flåden   som i solskin følger efter,   som for medvind skummer frem. 
s. 14
 55«Ragnhild» hælder   over fråden,   som om dybets dulgte kræfter,     ˹lokked˺ vinked hjem.   
2) ↕
Hist «Ophelia», den fagre,      60
1) ↕
{ <...> }Lotos b ˹lig˺ blomst på dybe strømme stride,      ses at flagre    ses at glide; –   rang-fregatter,   klipper-skarer,   65 fre hjemad farer   under folkets klap og latter;. –   Sådan De til Danmark bundet   står i mindet for mit <...> øje,   bundet til en dag ved sundet   70mellem bøgekroner høje.   Stundom har jeg spurgt mig selv:   mon vel tiden slægten  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]   ˹engang˺ i sin ˹travle˺ fægten   og fornægten     ˺  75travl og liden      sænke skal i glemsels elv   denne skat af ˹geniers˺ herrens nåde{;}?   Skal en ˹tid˺ slægt , hvem afstand døver,   rane, lig en engelsk røver,   80denne danske stormagts-flåde?   Se, vi andre,   arkitekter,[HIS: Et ett-tall foran linjen viser at den skal flyttes ned til korresponderende ett-tall mellom de to verslinjene nedenfor («farve-»...«og hvad»)]    farve-, form og ord-poeter –   og hvad vi forresten heder,   85vi, som fik det kald at byge   vore skønheds-skuders rygge   af lidt mer solide lægter,   vi tør ej vor skæbne klandre   om vor flåde   90ej ˹blir˺ er hver en tid til måde.    {m}Mangen klipper, mangen studser,   rigget til med sang og klang,   får engang   plads og rang   95mellem skibs-Jeronimusser;   Mangt et skrog af { <...> }form og toner, –   af sin samtid assureret, –   engang, på de våde veje   havareret <...> ,   100hales ind i flådens leje,  \  uden takkel og kanoner     /  til de andre Magdeloner;.    ˹ { <...> }Der˺ og vi prise kan vor lykke,   om en nykke   105vore ˹værfters værkers ˺ hænders ˹mesterstykke˺ sto <...>    venlig˹s˺t sparer   for de herrer antikvarer.   Man har sagt at scenens kunst,   fø{g}dt og bunden   110kun til stunden   må som sæbeboblers dunst,   må som nattens meteorer –   blænde, briste     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 5.)
s. 15
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  staben, ˹alias˺ anonymt spionen –   koblets ˹slupne˺ løste flok af hunde   sporer vildtet på dets gang.   Derfor ved jeg ˹glorien˺ grunden svigter;. –   5 {d}Denne jagt får ingen digter,.    og kun det kan evigt le ve,    som en digters sang kan hæve .   
2.) ↕
Øjeblikkets blæst slår om;      
1) ↕
årets værk får da sin dom.      10som e{t}n storm på ørkensletten       vil den fælde hele ætten.   og kun det kan ˹fremad˺ evigt leve,   som en digters sang kan hæve.   Tænk på Gustaf Adolf { <...> }bare,   15forrest i sin svenske skare;   hu <...> sk den fangne mand i Bender, –    ˹Peder˺ Vessel agter på fregatten,    ˹lig˺ som et lyn i mørke natten, –    ˹ { <...> }Kongedybets djerve muntre˺ Tænk på Dybbøls sejge helte; –   20over dem sig ˹mindet˺ sangen spænder,   som et kor, der høres vælte   sin tone-bølgers belte,  \  under klap af tusend hænder,     /  fra en ˹vårfests˺ festdags smykte telte.   25Og så tænk Dem dagens mænd, –   disse Fritzer, Blumentaler   og de ˹herrer˺ andre generaler   Nummer den og nummer den.   Under preussens dødning-farver,   30sorgens sorte-hvide klud,   slår ej sangens fjærild ud      bryder dådens ˹lodne˺ stygge larver   ej, som sangens fjærild, ud.   De kan ˹sagtens˺ bare silke spinde   35til en tid, ˹men dør˺ og dø derinde.    ˹Thi˺ Så dæmonisk er den magt,    som fik verdens gang at råde;   sfinxen på sin ˹visdoms˺ stumheds vagt       dødes af sin egen gåde.   40Just i sejren bor forliset;   i systemet bor dets dom,      Preussens sværd blir Preusser-riset;   intet dåds-digt er at tolke      aldrig svulmer der en løftning   45af et regnestykkes drøftning; –   intet dådsdigt ˹ bl{ir}ev lar sig˺ er at tolke,   fra den stund af da en folke-   rejsning, ˹skønheds˺ sk<...>nheds fyldt og fri,   blev et ˹ stål- stabs-˺ dødt -maskineri   50spækket ud med ˹kløgtens˺ sværd og dolke, –   fra den stund, ˹da˺ en herr v: Moltke    ˹myrded˺ dræbte kampens poesi.   Så dæmonisk er den magt   som fik verdens gang at råde:   55sfin{ <...> }xen på sin visdoms vagt   dødes af sin egen gåde 
s. 16
 Ziffer-sejren får sin dom.   Øjeblikkets blæst slår om;   lig en storm på ørken-sletten   60vil den fælde ˹afguds˺ stygheds -ætten,   Bismark og de andre gubber   vil, som Memnons søjle-stubber,   stidde ˹sprød˺ stivt på saga-stolen   uden sang pa mod morgensolen;.   65 nye slægters karavaner     krydse vil de kvaltes baner,       Men som vi, Khedivens gæster,   efter færden blandt de døde,   under lys og ˹klang˺ kl<...>g af fester   70drog en nyfødt tid imøde; –   ja, som vi, med flag på stang,   under verdenskorets klang, sang   fejred hist kanalens åbning,   og som vi fra Suez strand   75fik et glimt af løftets land, –   så vil åndens livs-forhåbning,    ˹ad˺ på det vordendes kanaler    ˹i et˺ under verdens festtogs-møde,  \   sejle styre frem i morgenrøde      /  80under hymner og choraler,  \   ˹under˺ gennem lampers digtnings-brand, ˹skønheds-lampers˺ skønheds -brand,     /   sejler løftets land imøde.  \  styre frem til morgenrøde   på sejlads mod løftets land.     /  85Thi mod skønhed hungrer tiden;   men det ved ej Bismarks viden.   Skal vi med til festen, frue?   Ja, hvem ved når budets due   bringer kortet; vi får se.   90Indtil da jeg i min stue   går med handsker af glace;   Indtil da jeg søger fredning,   digter fornemt på velin;   det vi ærgre slægt og slæng;  \  95 ˹jeg blir sagtens skældt for˺ jeg vil skældes for en hedning folke ˹hedning˺      /  men jeg har en skræk for sværmen;    ˹vil˺ frygter ej ˹stænkes˺ plettes til af bærmen,   vil forvente tidens nærmen   i en pletfri bryllups-klædning.   100Og med disse ord, farvel!   Flyv, ballon! På farten held!   Luften er en digters rige, –   styr mod nord, og sænk dig lige   ned på Mælarstadens strande; –   105 der er fuldt så nemt at lande,   som på Telemarkens fjeld! –    ˹Alfen i gondolen spanker; –˺ Brevet er i kurven lagt;   ˹ [HIS: Tilføyelsen står nederst på siden.]  gid nu snart mig bud blir bragt,   at han med sin lette fragt,     ˺  110 gid ˹ den Ballonen ˺ den med sin lette fragt –      lette vers og lette tanker –    ˹har˺ må på Norrmalm kastet anker!    
Henrik Ibsen
s. 2.)
s. 17
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]   ˹længst˺ blidt forsonet med sin stilling      taer han ind en vakker skilling       ˹stryger ind tributens˺ af tributens ånde mynt,   gier i al sin oldtidspynt   5audients ej blot ˹til˺ for stormænd   men sågar ˹til˺ for norske normænd,   som ˹min ringhed˺ for mig og og Peer Gynt!   Dog, hvem mægter gøre rede   for en 6–7 ugers drøm?   10Derfor beder jeg Dem, tag    ˹disse˺ nogle løse pennedrag,   fra min færd i lys og hede   opad krokodillens strøm. –   Gal mands værk at spilde ord   15på vort ˹kejser-˺ konge liv ombord   i de fire Noæ arker; –   vi var fire skal De vide,   og desuden to par barker   for et genus kaldt det blide.   20I Ferus var sat på foer   bjørne tre fra gamle nord,   11 haner af de franske,   4 hingster, – de var spanske,   lutter fyr- og flamme-foler,   25drevne mest i kaprioler,   og med gester som el Ol’er.   Taer vi med vor skibsbetjening,   fandtes efter fælles mening,   flere dyr af slægten: asen.   30Et slags buk fra Schweitzerlandet,   et amfibium af dem, racen   der skal bo «lidt under vandet»,   samt, ˹naturligvis˺ naturligvis som basen    på det dyriske gebet, i     \  35 i et og alt en tre og treti en skok     /   tyske vildsvin, dito tamme,  \  olden- eller old-germanske   Ørner, næsten ganske tamme     / \  og som afart af de samme,     /  40 ˹et par˺ tvende militære rovdyr,   et entrstungs-fæigt skovdyr, –  \   tyske stordyr, tyske ˹et af de brasilianske˺      /   ˹bogmøl˺ item både stor- og smådyr, ˹og en ˹hel hob˺ mængde smådyr˺   \   alt tilhobe tyske      /  45 under fællesnavnet rådyr, –    det item – nej, nu er det nok!   Tænk Dem så når dragomanen   snart mod øst og snart mod vest   førte hele karavanen   50til en oldtids kæmperest.   Over ørknens gule slette   fløj vi som på vinger lette,   skønt i virkligheden toget   gik til æsels og tildels,   55 { <...> }for de kække, til kamels.   Hvilken jubel, hvilken broget   stim og stimmel i vor barne-   glade flok. Hin uerfarne   strudse-seer var den eneste,   60som for skydsen gjorde styr,   råbte: Æsler! Er det dyr   for en mand i ˹pressens˺ kongens tjeneste!   Jeg vil hae en rigtig ilhest; –   finds her ingen fuldblods Nilhest? 
s. 18
 65Luxor, Dendera, Sakkara,   Edfu, Assuan og Phile   vil i fart forbi jeg ile   og kun foreløbig hvile   ved ˹en skildring˺ et billed fra Sahara.   70De har sikkert ˹engang˺ hørt fortælle    at når karavanen rykker   gennem ørkenhavets bølger,   får den se stillebensstykker.   Sandets flom, af samum ført,   75viser frem hvad dybet dølger.  ˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg, uten innføyningstegn. Plasseringen følger derfor førstetrykket.]  Eller rettere – den vader   gennem endeløse gader    ˹hvor˺ som den levende natur   har med døden sig forenet   80til en vild arkitektur.   og i tiden sig forstenet     ˺   Ribben, knokler, hvide skaller,   Ribben, ryggehvirvler, knokler   rager op som j søjlesokler;   85hjerneskaller af kameler   er de faldne kapiteler;   tænders gu{d}le ˹gisne˺ perle rader   er balkongers perlerader balustrader;   fingre som i vejret vimser   90er de brustne loftgesimser,   og som mørskne ridderfaner   svajer pjalter af kaftaner,    ˹Tænk Dem så det hele˺ og på hele dette dette billed   dirrende i sol og stilhed,   95vokse, vokse, ˹ ˹fylde˺ former fange,˺ tusend gange    højnes, højnes tusend gange,   tænk Dem denne gravens verden   som en oldtids karavane   brat forstenet på sin bane,   100og De har egypterfærden.   Ja, så er det. ˹I en˺ Gennem {T}ti{ <...> }dens   morgenstund drog ud et tog;   prester forrest med sin videns   hieroglyf-beskrevne bog;   105gudekonger, kongeguder   red henover ˹seklers˺ tidens vidder;   Isis og Osiris sidder   i sin stumheds pragt og luder   på de høje sadelpuder;   110Horus, Hathor, Thme og Ptha,   Amon Re og Amon Rha,   kaster glans til alle sider,   der de midt i skaren ˹ skrider ˺ rider, ˹skrider˺ rider ,   Apis med den gyldne pande   115 ˹ledes˺ skrider langsmed flodens vande,   fulgt af slavers millioner;    {O}og hvor følget slår sin lejr   rejses ˹sfinxer˺ templer og pyloner;.    {o}Over grav og over sejr   120mindetavler, obelisker,   står i billedskrift og hvisker;   tusend ˹ sfinxers dobbelt-˺ templers søjle rader    ˹pæler˺ <...> mærker karavanens gader;   tusend pyramiders belte   125er dens efterladte telte.     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 19
Indhold.
Spillemænd. ... 2
Kong Håkons gildehal. ... 2
Byggeplaner. ... 1.
Markblomster og potteplanter. ... 2
En fuglevise. ... 2
På Akershus. ... 4
Edderfuglen ... 2
Med en vandlilje. ... 2
Fugl og fuglefænger. ... 2
Bergmanden. ... 3
\Min unge vin./ ... \1./
Lysræd. ... 2
\Kløften/ ... \1./
Højfjeldsliv. ... 3
På sangertog. ... 4
\En svane/ ... \1/
4de Juli 1859. ... 5.
\Skolehuset/ ... \2/
Folkesorg. ... 3
Til kong Karl Johans minde. ... 4.
\ Skolehuset./ ... 2
Til storthing{et}mændene ... 3
\Til de genlevende/ ... 1
Til professor Schweigaard ... 2.
Til de svenske rigsdagsmænd [Forfatternote: NB! (Reserve)] ... 2
Ved J. L. Heibergs død Til de genlevende ... 1. 4.
\ Stambogs-rim/ ... \1./
Sang for kvinden [Forfatternote: NB! (Reserve.)] ... 2
\ Stormsvalen/ ... \1./
56
... Trp<...>: 56.
Sendebrev til H. Ø. Blom ... 7.
Fredrik den 7des minde ... 2.
En broder i nød ... 4.
\Troens grund Fra Dybbøl-dagene / ... \2./
Storthingshuset-gården ... 4.
Terje Vigen ... 15.
Forviklinger ... 3.
På vidderne ... 16
Kvindernes sang (af Kongs-emnerne) ... 1
Abraham Lincolns mord ... 3.
Ballonbrev ... 16.
I en ung komponists stambog ... 1.
128
Tillæg:
Agnes, min dejlige sommerfugl ... 2
De usynliges sang. ... 2.
Solvejgs sange ... 3
Drikkevise ... 2
Til Karl Johans minde. ... 4
I haven udenfor mit vindu står ... 1
Til rigsdagsmændene ... 2
I havsnød ... 5
Sang for kvinden ... 2.
Vuggevise ... 1.
Kvindernes sang ... 1
Til en bortdragende Kunstner ... 3
28
Ørnulfs drapa ... 4
32.
s. 20
Fra ˹mit˺ huslivet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I huset ˹var˺ er stille, på gaden dødt;. 
 Jeg ˹sad˺ sidder med skærm over lampen; 
 stuen ˹var hyllet i˺ hylles i skygger blødt; – 
  ˹ind˺ da kommer børnene, nikke{r}nde sødt 
 5under slør af Havana-dampen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De kommer, mine ˹vingede˺ vakreste børn på rad, 
  ˹viltre˺ trende p<...> gutter og piger –  
 med kinder blanke som efter et bad; – 
 hej, hvor legen gik ˹yr˺ <...>går { <...> }og glad 
 10 ˹gennem˺ til de aller ˹de˺ dejlig{ste}e riger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Men˺ Da , just som legen gik allerbedst, –  
 jeg traf til at se mod spejlet –, 
 derinde stod en adstadig gæst 
 med ˹blygrå˺ briller på { <...> }øjne, med ˹lukket˺ knappet vest – 
 15og ˹med˺ filtsko, hvis ej jeg fejed. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der faldt en vægt på ˹min˺ den viltre flok; – 
  en fingren i munden putter, 
 en anden står som en klodset blok; – – 
 i fremmedes nærhed, ved ˹De˺ man nok, 
 20forknyttes de raskeste gutter. 
   
I galleriet.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som dejlig kvinde 
 f{ <...> }or staffeliet 
 hun sad derinde 
 i galleriet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hvilke Kastaler 
 drikker hun mon af? 
 Hun eftermaler 
 Murillos Madonna 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 10langsyn siger, 
 hun bygger drømmende 
 skønhedsriger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Atten år senere 
 kom jeg tilbage, 
 15hilste de renere 
 gamle dage 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Som grånende kvinde 
 for staffeliet 
 hun sad derinde 
 20i galleriet 
   
s. 21
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men hvad er dette? 
 Det samme spil jo! 
 Den samme nette 
 kopi af Murillo. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Hun sidder og virker, 
 og livet frister, 
 og ˹pynter˺ smykker kirker  
  { <...> }og ˹fryde{ <...> }r˺ glæder tourister. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og så har hun siddet 
 30i alle årene, 
 og længslen spiddet 
 og ˹bleget˺ grånet hårene. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men øjets svømmende 
 langsyn siger, 
 35hun bygger drømmende 
 skønhedsriger. 
   
Borte!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De sidste gæster 
 vi fulgte til grinden; 
 farvellets rester 
 tog nattevinden. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5I tifold øde 
 lå haven og huset, 
 hvor toner søde 
 mig nys berused. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det var en fest kun, 
 10før natten den sorte; 
 hun var en gæst kun, – 
 og nu er hun borte. 
   
s. 22
Fra Dybbøl-dagene.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg ˹slynged˺ skikked på rim et klokkeklemt 
 over landet ud; der blev ingen skræmt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min gerning var gjort; jeg steg ombord 
 og sævned for damp fra det kære Nord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Vi lå for tåge på Kattegat; 
 der var ingen som sov den første nat. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kahytten var bleven en krigsråds-hal; 
 passagererne drøfted Dybbøls fald. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De drøfted ˹ ˹alting˺ krigen ˺ mere , fortalte adskillige 
 10vilde træk om de unge frivillige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Fra en var en attenårs brorsøn rendt; 
 en anden h{ <...> }avde mistet sin handelsbetjent. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så var det naturligt man næsten led; 
 man var jo selv på en måde med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15I sofaen ret under lampens skærm 
 sad en aldrende frue, frejdig og ferm. 
   
[HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
Kløften.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tungt trak det op; en regnsky brast 
 og kløften blev en elv i hast. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og alt som uvejrsflommen steg 
 den bobled, bruste, sang og skreg. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Det trak forbi; det lufted væk 
 og elven skrumped ind til bæk. 
   
\
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 D{a}er rasled perler over løv; – 
 da hvisled ˹dråbers˺ faldets regnbuestøv. 
   
/
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 En vakker hundedag, som før 
 10lå kløftens grusbund ˹ganske˺ atter tør. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men klangen blev: der hvisled støv, 
 der knirked kvas, der rasled løv, 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det minded fjernt om kildevæld. 
 Jeg selv har sværmet der en kveld. 
   
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Troens grund».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 hun var mere klog 
 på livets gang end på livsens bog. 
   
s. 23
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fugl og fuglefænger».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Gutte-kåd˺ Barnekåd , af granepinde 
 snitted jeg en fuglefælde; 
 førend jeg til ti kan tælle 
 sidder fuglen alt derinde 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Og jeg bar med grusom glæde 
 fælden ind i barnestuen  
 skræmte fuglen med mit vrede 
 blik, med fagter og med truen – 
   
[HIS: Den følgende teksten tilhører diktet «Min unge vin».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 D{in}u ˹kaldte dig˺ elsker var min unge vin, 
  ˹mig˺ jeg karret løvomkranset; 
 d{in}u dufted sødt, d{in}u perled fin, 
 du gæred hed, og d{in}u ˹var˺ er min, – 
 5da blev processen standset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min vin blev stjålen af en fløs; 
 m{ <...> }en karret bærmen aver?; 
 jeg skal ej knalde dig af døs; 
 jeg exploderer ej, min tøs, – 
 10jeg falder blot i staver. 
   
\
Et stambogsversri{n}m.
[Forfatternote: (ikke afsendt.)] /
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg kaldte dig mi{n}t lykk{es}e-bud; 
 jeg kaldte dig min stjerne. 
 D{et}u blev d{u}a også, sandt for {g}Gud, – 
 et lykkebud ˹der˺ som gik – gik ud – 
 5 ˹en˺ m<...> stjerne – { <...> }ja et stjerneskud – 
 der slukned i det fjerne – 
   
˹En˺ Svanen.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Min hvide svane; 
 du stumme, du stille; 
 hverken slag eller trille 
 lod sangrøst ane. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
[Forfatternote: 2][Forfatternote: 1]
 5 ˹altid˺ Bestandig lyttende, 
 gled du henover –<...>  
   
  ˹Angst˺ Stumt beskyttende 
  ˹alfen˺ psychen , som sover, 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men sidste mødet, 
 10da eder og øjne 
 var lønlige løgne; – 
 ja da, da lød det! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 
2.) ↕
I toners føden; 		 
   
 
1) ↕
{D}du slutted din bane; –		 
   
 15du sang i døden: 
 du var dog en svane! 
   
˹ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt nederst i høyre marg.] [HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Fra mit husliv».]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det falder som vægt på den viltre flok 
 en enkelt fingren i munden putter – 
 en anden står som en klodset blok – 
 i fremmedes nærhed, ved man nok, 
 5forknyttes de raskeste gutter 
   
˺
s. 24
Til de genlevende.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er pris i mæn˹g˺dens munde; – 
 først dog måtte kæmpen blunde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Han et lys i landet tændte; 
 I med det hans pande brændte. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Han et sværd jer svinge lærte; 
 I det prøved mod hans hjerte. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvast han stred mod døgnets trolde; 
 I ham klemte mellem skjolde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Men en ˹glansfuld˺ evig sejers-stjerne 
 10tog I efter ham at værne. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Slør den ej, hvis tornekronet 
  ˹høvding˺ stridsmand sove skal forsonet! 
   
[HIS: Til foregående del av diktet «Troens grund». ]
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til hende var vendt de fleste røster; 
 enhver vilde være den bedste trøster – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og ˹damerne˺ alle yttred med suk og støn 
 si{t}n ˹angst˺ håb for fruens eneste søn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker 
 og smiler og siger: for ham er jeg sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvor ˹vakker hun var˺ var hun smuk den sølvgrå kvinde 
 med grundmuret tro i syn og sinde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det risled mig varmt gennem marg og blod, 
 10det satte stål i mit slappe mod. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dit folk er ej dødt, om end det blunder; 
 det lever i kvinde-troens vidunder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog siden jeg fandt hende mere klog 
 på livets gang end på livsens bog. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og derfor blev hun mig også en gåde. 
  {h}Hvor kom den f{ <...> }ra; denne trygheds nåde? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Forklaringen lå så ˹snublende˺ inderlig nær: 
 sønnen var krigsmand i vor norske hær. 
   
s. 25
Digte
af Henrik Ibsen.
s. 26
[HIS: På denne siden er det et utkast til brev til Georg Brandes (sendt 17. februar 1871).]
En kirke.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kongen han bygged 
 dagen lan{d}g. 
  ˹Når˺ Om natten skygged, 
 kom troldet og rygged 
 5med brækjern-stang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så rejstes kirken, 
 med ˹øks˺ tro og ˹fil˺ tvil ; 
  ˹men kongens˺ af dagens virken 
  ˹og troldets˺ og nattens lirken 
 10 {i}gav dobbelt stil. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  Og ˹ D<...>g ˺ {d} Døgnfolket flytted 
 derind i tro; 
 thi dags ˹-˺ værks {-}udbyttet 
 til nattens knyttet, 
 15er døgnets jo. 
   
s. 27
Judas.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Blandt ap disciplerne var han en fremmed fugl; 
 bogstavelig vognens tolvte hjul. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hv{ <...> }ad ˹didhen˺ inderst drev ham er lagt ad acta. 
 Historien melder kun ˹åbne˺ rene facta. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5 ˹Vi ved,˺ Han kom, i samvittigheds-dvale dysset;  
 gik ˹han˺ lige hen og gav {f}Freleren kysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Da vendte˺ Og både både ˹himmel og helved˺ lyset og mørket spillet. 
 Men hvad, om Judas ˹nu˺ ej havde villet? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvad inderst han bar på, 
 er lagt ad acta; 
 hvad historien har svar på, 
 det er kun facta. 
   
Tak!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes sorg var de ˹vånder˺ skygger  
 som ˹stængte˺ mørkned min sti; 
 hendes lykke de ånder, 
 som ˹bar˺ løfted mig fri forbi. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hendes hjem er herude 
 på frihedens hav, 
 h{ <...> }vor digterens skude 
 kan spejle sig af. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes slægt er de skiftende 
 10skikkelsers rad, 
 som skrider med viftende 
 flag i mit kvad. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes mål er at tænde 
 mit sind i glød, 
 15så ingen fik kende 
 hvo gnisten bød. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og just for hun venter ˹venter˺ kræver  
 ej tak engang, 
 jeg ˹våger˺ sidder og prenter 
 20en takkens sang. 
   
s. 5a
s. 28
Til min forlægger.
(ved hans jubilæum.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tag mit håndslag fra det fjerne, 
 tag min tak i døde ord; 
 sikkert ved De selv, hvor gjerne 
 jeg sad med ved festens bord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Kunde ønsker jævne banen, 
 da blev {d}Deres uden sten, 
 sluttet af på livs-altanen 
 i en aften ˹lys˺ smu og sen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Indtil da De uforfærdet 
 10bygge med på Nordens slot; 
 m{ <...> }uren højnes alt bag gærdet; 
 tårnet stiger alt så småt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Stille bygværks-mand, som brækker 
  ˹blokke˺ stenen til vort fælles-hjem, – 
 15lid <...> {a}på: i dets buste-rækker 
  ˹hules˺ mures nischen og for Dem! 
   
s. 29
s. b.)
s. 30
Mindets magt.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hør, ved De hvordan en dyretæmmer 
 får lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I en bryggerkedel han binder dyret; – 
 så blir der tæt under kedlen fyret. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Imidlertid han for på positivet 
 spiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!» 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Af smerte knapt kan den lodne sanse; 
 han kan ikke stå, og så må han danse. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og spilles siden den melodi ham, – 
 10flugs farer en dansende djævel i ham. – 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg selv sad engang i kedlen nede, 
 under fuld musik og forsvarlig hede. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og dengang brændte jeg mer end skindet, 
 og det går aldrig mig ud af mindet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 15Og hvergang genklang fra den tid lyder, 
 det er som jeg bandtes i gloende gryder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Det kendes som stik under neglerødder; – 
 da må jeg danse på versefødder. 
   
Til min ven revolutions-taleren!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 De siger, jeg er bleven «konservativ». 
 Jeg er, hvad jeg var mit hele liv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Jeg går ikke med på at flytte brikker. 
 Slå spillet overende; da har De mig sikker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5En eneste revolution jeg husker, 
 som ikke blev gjort af en halvheds-fusker. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Den bær for alle de senere glorien. 
 Jeg mener naturligvis syndflods-historien. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog selve den gang blev Lucifer luret; 
 10thi Noah tog, som De ved, diktaturet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lad os gøre det om igen, radikalere; 
 men dertil kræves både mænd og talere. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I sørger for vandflom til verdensmarken;. 
 Jeg lægger med lyst torpdo under Arken. 
   
s. 31
Ved Port Sad.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Østerlands dag 
 over stranden glittred; 
 alle jordklodens flag 
 fra masterne sittred,; 
 5musikens toner 
 bar frem koralen; 
 tusend kanoner 
 satte punktum ˹ved˺ for talen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dampernes tog 
 10strøg forbi obelisken; 
 på hjemmets sprog 
  ˹traf mig˺ hørtes nyheders hvisken: 
  ˹ Mit ˺ Det digtspejl, der funkled jeg pudsed 
  ˹for˺ mod ˹mandlige˺ mandfolk- tøjter, 
 15var hjemme fordunklet smudset 
 af stænk fra fløjter. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lidt hvasst det stak; 
 men jeg fik mig ˹samle˺ sa{l}mle . 
 Gud være tak, – 
 20mit ˹hjem˺ land er det gamle! 
 Vi prajed fregatten 
 fra hyttetaget flodbåds-taget; 
 jeg svinged hatten 
 og hilste flaget. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Til fest, til fest, 
 trods smertens-kløerne! 
 Som udvalgt gæst 
 over «Bitter-søerne»! 
  ˹Er˺ ˹ Når ˺ Er dagen ˹ er ˺ sluknet, 
 30jeg drømmende ˹sover˺ so<...>r , 
 hvor Farao drukned 
 og Moses slap over. 
   
[HIS: Nederst på siden har Ibsen skrevet utkast til en melding for Sigurd Ibsen om sykefravær fra skolen. Dette inngår i HIS' variamateriale.]
s. 1.)
s. 32
Til min forlægger.
(Ved hans jubilæum.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Tag mit håndslag fra det fjerne; 
 tag min tak i døde ord; – 
 sikkert ved De selv, hvor gerne 
 jeg sad med ved festens bord. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Kunde ønsker jævne banen, 
 da blev Deres uden sten, 
 sluttet af på livs-altanen 
 i en aften lys og sen. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Indtil da De uforfærdet 
 10bygge med på Nordens slot; – 
 muren højnes alt bag gærdet; 
 tårnet stiger alt så småt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Stille bygværks-mand, som brækker 
 blokke til vort fælles-hjem, – 
 15lid på: i dets buste-rækker 
 hules nischen og for Dem! 
   
En kirke.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kongen han bygged 
 dagen lang. 
 Når natten skygged, 
 kom troldet og rygged rygged 
 5med ˹spid og˺ brækjern- stang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Så rejstes kirken 
  ˹til spirets pil˺ med øks og fil ; 
 men kongens virken 
 og troldets lirken 
 10gav dobbelt stil. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Døgn-folk flytted 
 dog ind i tro; 
 thi dags-udbyttet, 
 til nattens knyttet, 
 15er døgnets jo. 
   
s. 33
Judas.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Blandt disciplerne var han en fremmed fugl, – 
 bogstavelig vognens tolvte hjul. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hvad didhen drev ham, er lagt ad acta; 
 historien melder kun åbne facta. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Vi ved, i samvittigheds-dvale dysset 
 gik han lige hen og gav Frelseren kysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Da vandt både himmel og helved spillet. 
 Men hvad, om nu Judas ej havde villet? 
   
Tak.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes sorg var de vånder, 
 som knudred min sti, – 
 hendes lykke de ånder, 
 som bar mig forbi. 
   
s. 1.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Hendes hjem er her ude 
 på frihedens hav, 
 hvor digterens skude 
 kan spejle sig af. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes slægt er de skiftende 
 10skikkelsers rad, 
 som skrider med viftende 
 flag i mit kvad. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hendes mål er at tænde 
 mit syn i glød, 
 15så ingen fik kende, 
 hvo ˹hjælpen˺ gnisten bød. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og just for hun venter 
 ej tak engang, 
 jeg ˹digter˺ våger og prenter 
 20en takkens sang. 
   
s. 34
257
<...> De usynliges Kor (suser i Stormen).
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Aldrig, aldrig blir du lig ham, – 
 thi i Kjødet er du skabt; 
 gjør hans Gjerning eller svig ham, 
 ligefuldt er du fortabt! 
   
<...>
258
Koret (lyder stærkere over ham):
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Orm, du aldrig vorder lig ham, – 
 Dødens Bæger har du tømt; 
 følg ham efter eller svig ham, 
 lige fuldt din Daad er dømt! 
   
<...> Koret (mildt og lokkende).
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Aldrig, Drømmer, blir du lig ham, 
 10Arv og Odel har du tabt; 
 alt dit Offer gjør ej rig ham; – 
 for dit Jordliv er du skabt! 
   
<...>
s. 42
Indhold:
Spillemænd. ... 2.
Kong Håkons gildehal. ... 2
Byggeplaner. ... 1
Markblomster og potteplanter. ... 2
En fuglevise. ... 2.
På Akershus. ... 4.
Ederfuglen. ... 2
Med en vandlilje. ... 2.
Fugl og fuglefænger. ... 2.
Bergmanden. ... 3.
Min unge vin. ... 1
Lysræd. ... 2
Digterens vise. ... 2.
Kløften. ... 1
Højfjeldsliv. ... 3
På sangertog. ... 4.
En svane. ... 1.
Priset være kvinden! ... 2.
4de Juli 1859. ... 5.
Skolehuset. ... 2.
Folkesorg. ... 3
48.
48.
Til thingmændene. 3.
Hilsen til Svenskerne. 2.
Til de genlevende. 1.
Til professor Schweigaard. 2.
Vuggevise. 1.
Borte! 1.
Stormsvalen. 1.
Agnes. 2.
Stambogsrim. 1.
Mindets magt. 2.
\ En /
Åbent brev. 6.
Til en bortdragende kunstner. 2.
Ørnulfs drapa. 3.
Fredrik den syvendes minde. 2.
En broder i nød. 4.
Troens grund. 3.
Storthings-gården. 3.
Terje Vigen. 16
Forviklinger. 3
Fra mit husliv. 2
\En kirke./
I galleriet. 2.
\ Judas./
De usynliges kor. 2.
På vidderne. 16
Kvindernes bøn. 1.
\Tak./
[Forfatternote: afsendt! ] Abraham Lincolns mord. 3
Til min ven˹,˺ revolutions ˹-taleren˺ manden . 1.
Kval i højhed. Uden navn. 5
\Ved Port Said./ \2/
Ballonbrev. 16
I en komponists stambog.. 1
\Brændte skibe/ \1/
155 ˹7˺ ˹158˺
s. 43
[Forfatternote: Sendt til Stokholm 24/12.70 til Mgbld d. 28.12.70.]
Ballonbrev.
Til Fru Fredrika Limnell!
 Ja, jeg ˹frister˺ vover det idag,   jeg som ved min tausheds lngde,   tvert mod alle løfters mngde,  [Forfatternote: Gud nå’s]  frygter jeg har tabt min sag, –   5jeg som foer fra landet, bunden   af en takskyld uden lige,   gsted Faraonens rige,   løfted Isisslørets flige, –   og til dato kunde svige   10hvad med hånden og med munden   jeg på «Lyran» sidste kvelden   både loved og besvor, –   nemlig: med et skrevet ord   at betale lidt på gælden.   15Tør jeg˹?˺ også? Har jeg ˹endnu˺ ret?   Ak, gudnå’s, hvem spør om retten?   Nuomstunder skilles trætten    ˹af˺ ˹ med ˺ a{ <...> }f<...> et magtsprog slet ret og slet.   Altså kort og godt: jeg vil !; af    20
2.) ↕
Men ˹på anti-preussisk˺ jeg vil på kristen måde; – –      
1) ↕
˹ej i kraft af ret for˺ vil tilgivelse, vil nåde; –      vr mig stumme flygtning mild!   Her jeg ˹lever˺ sidder på en vis,   som de ˹lever˺ sidder i Paris.   25S{tore}være tyske floskelhelte,   som med ˹vold˺ ord vil verden vælte,   pral og skrål og flag på stang,   «Wacht am Rhein», som kaldes sang,   det er mit cernerings-belte.   30De kan tro at mangen gang   kendes kredsen krap og trang.   Øl{let}hussnak, politisering,   er min æselkøds traktering {;} ˹køterstegs servering;˺    og i ˹stads-˺ dags avisens spalter,   35hvor den tyske verskunst halter,    ˹diskes op˺ finder jeg den kost, ˹mig˺ som gotter,    ˹som˺ lig ˹en fransk˺ ragout af rotter.   Værre dog når genlydstoner   fra vort nord hid over slår;   40når mit håb mod lys og vår   skydes ned af ˹plebs˺ Krupp -kanononer   når i råheds˹-˺kravet hviner   fremtids himmelsprængte miner,   og jeg ˹våbenstækket˺ indesluttet står   45på en ˹brusten drøms˺ illusions ruiner.    Al    Altså er, for ej at lyve,   nøden det, som nu mig {b<...> }drev   til at sende Dem et brev, –   50og { <...> }jeg laer ballonen flyve. 
s. 44
 Duer har jeg ingen af;   duer er jo håbets fu{l}gle,   og i denne ˹klamme˺ skumle grav    { <...> }bygger {kun}bare ravn og ugle;   55men «pr: ravn» «pr ugle» skikke   brev til damer, du{er}ger ikke.   Nu da – som De ved, ifjor   dengang Mlar-himlen mulned,   frosten skar og løvet gulned,   60ned til Deltas vang jeg foer.   Der var sol og sommerdage.   Lyset slog med blink tilbage,   som hos os en bræ fra fjorden.   Palmelunden, { <...> }sykomoren   65skygged blågrøn over jorden,   Beduinen og hans mage,   båren højt på dromedaren,   så vi gennem ørknen drage; –   første gang en uerfaren   70 ˹nordbo˺ landsmand så det, skreg han studsende:   Mine herrer, ser De strudsene?   Fra Cairo opad Nilen   fløj vi på Ferus som pilen,   gæsted Cheops-pyramiden,   75hvor Napoleon proklamerte,   medens sfinxen mediterte   både før og da og siden.   Beni-Hassans kongegrave   krøb vi ind i på vor mave;  \  80seklerne har herget stygt dem;     /  hver en tidsberegning brister;  \  får vi da, såa meget     /   kun så meget får m an ud:  \   tør man tro egyptologer;     / ˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, med et spørsmålstegn over.]  85og, ej sandt, vi tror jo trygt dem      ˺  de blev til i fortids tåger   dengang ˹ Farao Farao var˺ kongen var en gud,[HIS: Strykningen av «kongen var» er opphevet ved hjelp av underprikking, deretter er underprikkingen strøket slik at strykningen av teksten fortsatt gjelder.]     ˹og herr˺ og herr Potifar ˹ hans stats-˺-minister –   samt at ˹herr statsm ˺ herr ministrens svoger, –    90 tør vi tro egyptologer, –    Josef Jakobsen, har bygt dem.   tør vi tro egyptologer, –   og, ej sandt, vi tror jo trygt dem, –   Josef Jakobsen, har bygt dem.   95Memnonstøtten, stenkolossen,   han, De ved, som ˹sang et stykke˺ kunde synge ,   gæsted vi en morgenstund;   men den gamle holdt sin mund.   det er ˹nu˺ slig en skaldenykke   100fra ˹den tid˺ Kambyses kritisk dømmende   gik ham efter lidt i sømmene –   og måske ˹for˺ lidt ubehændigt  ˹ [HIS: Tilføyelsene står vertikalt i venstre marg, uten innføyningstegn som angir plassering.] ˹recensere˺ resen recenser<...> ˺  kriticerte ham indvendigt –;   sligt gør mangen sanger frossen;   105 ˹ { så}og så svigter mælet˺ og hvad så{,}? {s}Så tier tossen. –    ˹Men˺ og så er beundringsstolen   vederlag for sang mod solen;. –    {s}Sådan g{ amle }ubben Memnon troner   på sit ry for brustne toner,     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 45
5te akt.
(finale.)
Kvindernes sang i kapellet.
 Slagen er slangen!   Ydmyg og fangen   synderen kommer! –   Slut ham i armene,   5høje, forbarmende   jordlivets dommer!   Vindende viger han,    ˹flygter˺ styrer mod tronen;   sejrende stiger han – –;   10nu har han kronen!    
s. 46
3die akt.
Munkenes sang.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sankt Olaf og sankt Peder, 
 stat op og ruster eder, 
 knus slangen med jer hæl; – 
 sankt Halvard og sankt Thomas, 
 5og alle helgne Romas, 
 slå kreds om bispens sjæl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er han hårdt i vånde; 
 ryk ud imod den onde, 
 sankt Patrick og sankt Sveder, 
 10sankt Olaf og sankt Peder, 
 sankt Halvard og sankt Thomas, 
 og alle helgne Romas! 
   
1ste akt.
Domine coeli!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Himlens Herre, dine skarer du sende 
 til sejr for sandhedens sag; 
 er hun falsk, – hendes kød du til aske brænde, 
 som en lynild på dommens dag! 
   
Gloria in excelsis deo!
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Lovet være Herren i det høje! 
 Åbenbaret har han sin magt; 
 miraklet er fuldbragt; – 
 lovet, lovet være Herren i det høje! 
   
s. 2.)
s. 5b.
s. 47
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Men derude,   helt fra nord, hvor Kronborg troner,   indtil syd, hvor fjernt Tre Kroner   synet raner, –   5hvilken rad af blanke svaner,   hvilket tog af hvide sejl!   Skude slutter sig til skude;   lysglans i de hvalte klude,   vimplers vrimmel,   10højdens himmel   ser sig selv i dybets spejl.     [HIS: Nederst på siden står utkast til brev til kong Karl 15. den 13. april 1871.]
s. 48
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Kvinder som fra stranden drømmer,   mænd, som dømmer, –   slægt, som som efter slægt befolker   kyst og skov    5synet skønheds-form fortolker   efter <...> skiftende behov    
s. 49
Ved Festen i Throndhjem for de Svenske Kronings- Deputerede. (5te August 1860.)
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Templet saa I med brustne Buer 
 Indi høien Kor; 
 Endnu, graa som Gubben, vidt det sk<...>r skuer, 
  ˹hvisker˺ Maler Mindets Ord: 
 5Engang kvad derinde Svenskens Sanger 
 Kjækt om Seir og Blod; 
 Og ved Olafsskrinets Alterfod 
 Bandt den djærve, Svenske Mand sin Ganger. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Landet saa I med de trange Dale, 
 10I saa ˹bræen˺ Fonden hvid; 
 Ogsaa den kan med om Mindet tale 
 Fra vor Ufredstid: 
 Templets ˹ brændte mur sprængte mur˺ sjunkne Pragt kan ˹pragt ej dække˺ ingen vække , 
 Knust er Olafs Skrin; 
 15Men deroppe under Viddens Lin 
 Sover stilt en Hær i Rad og Række. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Svenske Broder! Over Grænsefjelde 
 Banet Vei nu gaar. 
 Templet har et yngre Sagn at melde, 
 20Sagnet fra i Aar. 
 Her, hvor hedest Had i Hærtid brændte, 
 Samles Frænder nu; 
 Mindehallen for en Fortids Gru 
 Staar som Løftets Hal med Seir i Vente. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Ja, skjønt Olafskirkens ˹skat˺ Pragt gik under, 
 Lever Folket end; 
 Og om Svenskens Mænd paa Vidden blunder, 
 Han har fler igjen! 
 Signet være da hans Hædersfane 
 30Og vort unge Flag; 
 Fælles vaie de for Nordens Sag, 
 Under fælles Drot paa fælles Bane! 
   

Henr. Ibsen.
s. 50
Til de danske Studenter ved Festen i Fri- murerlogen den 9de Juni 1851, under det nordiske Studentermøde.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der gjennembæved Tiden 
 Et dystert Alvorsord, 
 Et klangfuldt Nyn af Striden 
 Hentoned over Nor; 
 5Hver slummerdysset Evne 
 Fik Spirekraft og Mod, 
 Det gjaldt et Vigridstævne 
 Ved Dannevirkes Fod. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Og gamle Dannevirke 
 10Holdt Stand i Stridens Stund, 
 Norrøna-Aandens Kirke 
 Staar nu paa muret Grund <...>  
 Med høitidsfulde Haller 
 Og dristigt Tempelhvælv; 
 15Med Norden først den falder, – 
 Thi den er Norden selv. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ja derfor vil vi værne 
 Med stærk og kjærlig Haand 
 Om Nordens bedste Kjærne, 
 20Treenighedens Aand: 
 Den savned længst sin Næring, 
 Den savned Røgt og Ly, 
 Men skjød i Stridens Gjæring 
 Sit Hjerteblod paa ny. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Og har end Gefion pløiet 
 En Fure dyb og bred, 
 Den er dog sammenføiet 
 Ved Broderenighed; – 
 Thi hilse vi jer Kjærligt 
 30Med Brodersindelag, – 
 Hil Dannevang, som ærligt 
 Har stridt for Nordens Sag! 
   
(Christianiaposten No 987, 16de Juni 1851.)
s. 51
Sang ved H. M. Kongens Fest for de nordiske Studenter paa Ladegaardsøen, den 10de Juni 1851.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der gaar en Luftning med dæmpet Klang 
 Igjennem Granen herinde, 
 Det er en dyb, en vemodig Trang, 
 Som hviler Skoven paa Sinde, 
 5Sin Længsel vil den hviske om 
 Og sine bedste Minder{,}. 
 Og Røsten, som fra Hjertet Kom, 
 Forvist sin Gjenklang finder. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Der raaded engang en Dronning prud 
 10I disse hviskende Skove, 
 Da vandred Fruer i Sølvmorsskrud 
 Ved Fjordens blinkende Vove, 
 Den Sanger kvad om Elskovs Ild 
 Til Harpens gyldne Strenge, 
 15Mens høvisk Skjæmt og Ridderspil 
 Klang over Blomsterenge. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dog Tiden vexled, i Slummer laa 
 De gamle hellige Lunde, 
 De saa det freidige Liv at gaa 
 20I Stridens Hvirvel til grunde; 
 Men evig er Naturens Aand, 
 Den drømmer, slummerdysset, 
 Paa Leiet, hvor en kjærlig Haand 
 Har Mindets Blommer drysset. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Nu vaagner atter den gamle Lund 
 Af Seklers drømmende Dvale, 
 En Alf beliver i denne Stund 
 Paa ny de duftende Dale. 
 Den fylder Skovens unge Blad 
 30Og Strandens Blomsterranke, 
 Den aander ud et Høitidskvad 
 Om Nordens bedste Tanke! 
   
(Christianiaposten No 982, 11 Juni 1851.)
s. 52
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sind, som Sorgen stinger, 
 Savner Brages Glæde; 
 Sorgfuld Skald saa saare 
 Kvides ved at kvæde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 5Skaldeguden skjænked 
 Evne mig at sjunge; 
 Klinge lad min Klage 
 For mit Tab, det tunge! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Harmfuld Norne hærjed 
 10Haardt mig Verdens Veie, – 
 Listed Lykken fra mig, 
 Ødte Ørnulfs Eie. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sønner syv til Ørnulf 
 Blev af Guder givet; 
 15Nu gaaer Gubben eensom, 
 Sønneløs i Livet. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Sønner syv, saa fagre, 
 Fostret mellem Sværde, 
 Værned Vikings hvide 
 20Haar som gjævest Gjærde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu er Gjærdet jævnet, 
 Mine Sønner døde, – 
 Glædesløs staaer Gubben 
 Og hans Hus staar øde. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Thorolf, – du min Yngste! 
 Boldest blandt de Bolde! 
 Lidet gad jeg klage, 
 Fik jeg Dig tilbage beholde! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Veen du var, som Vaaren, 
 30Mod din Fader kjærlig, 
 Arted D dig at ældes 
 Til en Helt saa herlig. 
   
s. 53
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Ulivssaar usaligt 
 Værste Vee mon volde, 
 35Har min gamle Bringe 
 Klemt, som mellem Skjolde 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nidsyg Norne nødig 
 Nægted mig sit Eie, – 
 Dryssed Smærtens Rigdom 
 40Over Ørnulfs Veie. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Vegt er vist mit Værge 
 Fik jeg Guders Evne, 
 Een 2 blev 1. da min Idræt: 
 Norne{s}ns Færd at hævne! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 45Een da blev min Gjerning; 
 Nornens Fald at friste; – 
 Hun, som røved mig det 
 Bedste og det Sidste! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Har hun Alt mig røvet? 
 50Nei, det har hun ikke, – 
 Tidligt fik jo Ørnulf 
  Suttungs Mjød at drikke! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mine Sønner tog hun, 
 Men hun gav mig Tunge 
 55Evnen til i Kvæder 
 Ud min Sorg at sjunge! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Paa min Mund hun lagde 
 Sangens fagre Gave: 
 Lydt da lad den klinge 
 60Selv ved Sønners Grave! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Hil jer da, I Gjæve! 
 Hil jer der I ride! 
 Gudegaven læger 
 Verdens Vee og Kvide! 
   
s. 54
[HIS: Den følgende teksten er første del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Havde jeg på engang sendt   alle takkens små billeter,   i de vågne vinternætter   sammenskrevne,   5sønderrevne,   skulde, lig en snesky spændt   over himlen,   hele vrimlen,   stumpen, strimlen,   10hver bemalet   med et magtløst takkens ord,   som et prosa-snefog dalet   over Rosenvængets flor.   Kunde jeg på engang sendt   15
2.) ↕
alle tankens løse fugle, –      
1.) ↕
uden bur af skrift og prent,      ind dem smugle   skulde jeg, hvor stilhed råder,   under Rosenvængets tag,   20der, hvor sk åndens dunkle lag,   der, hvor skønheds glade gåder,   op imod forklaring stunder,   og, som ˹knop˺ blomst en forårsdag,   foldes ud i et vidunder. –   25Brydes skulde stuens fred,   der min fugleflok slog ned;   lytte skulde de derinde   som i skog til jagten fjern; –   bag usynlighedens værn   30mine fugle skulde tvinde   i en anings trillers rad   takkens kvad,   kredse let og vinger ryste   om den store seers byste.   35Løse tanker,   tørre breve   slår ej til; jeg bruger vers;   op fra ˹daglig-˺ hverdags dækkets planker   må jeg syn og korpus hæve   40til en rundsigt frit fra mers.   Prosa stil er for ideer,   vers for syner;   sindets lyst og sindets veer,   sorg, som sneer,   45harm, som lyner, –   fyldens liv jeg friest skænker   just i versets lænker.   Og når takken, som mig brænder,   nu jeg sender, –   50er det blot og bart mit stykkes  \  mon det da er blot mit stykkes     /  scene-lykkes 
s. 55
 skaberinde,   hvem jeg fletter   55disse rimets små buketter?   Nej, et glansfuldt større minde   lægger takken på min mund;   mindet om en skønhedsfyldig   højtids-stund,   60mindet om en rad af timer,   da jeg så dem sejrrig    langt tilbage,   da jeg så dem sejrrig drage   smykket, gratie-fulgt {,}og sand   65gennem scenens under-land, –   da just blev jeg takken skyldig;   derfor er det nu jeg rimer.   Se, da jeg ifjor Dem gæsted,   var jeg stum;   70skønheds-gældens runde sum   bar jeg i mit minde f { <...> }æsted    med tilbage;   nætter, dage   har med renter summen øget –   75og trods alt, hvad her jeg maler,   får jeg som en slet betaler   aldrig denne gældspost strøget –   Vil det heller ej, ved Gud!   Her i ˹hjertekuldens˺ ensomhedens ørken   80mine syners spire-skud   trænger hårdt til værn mod tørken.   Dugg og regn   ly og hegn   søger helst jeg da i minder   85som mig binder   til et hjem, ˹hvor vej tilbage˺ der ligger bag mig ,   går for længsel kun og klage.   Underligt til Danmark bundet   står De altid for mit øje.   90De er som en dag ved sundet,   mellem bøgekroner høje.   Sol i luften, sol på fladen;   sejler-gaden   fures af en blålig krusning;   95sommer-susning    ˹født i˺ sendt fra skoven   stryger {som}lig en sang foroven{;}.   Det er søndag; glade klynger   ler og synger,   100både gynger   under ly af kystens skræn{ <...> }t –   Lyse kjoler   blinker, soler   sig hvor klokker og violer   105har sit ˹danske˺ bløde tæppe spændt.     <...> [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 56
[HIS: Den følgende teksten er en påbegynt renskrift til diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]
Rimbrev til fru Heiberg.
Dresden i påske-ugen 1871.  Havde jeg på engang sendt   alle takkens små billetter,   i de vågne vinternætter   sammenskrevne,   5sønderrevne,   skulde, lig en snesky spændt   over himlen,   stumpen, strimlen,   hver bemalet     [HIS: Teksten står opp ned. Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg. Teksten er ufullstendig og ender med denne passasjen.]  hvad i afstand øjet svigter,   ind man digter;   kvinder, som fra stranden drømmer,   mænd, som dømmer,   5slægt, som efter slægt befolker   kyst og skov,   synets skønheds-form fortolker   efter skiftende behov.     [HIS: Teksten står oppned.]
s. 2.)
s. 57
[HIS: Til foregående del av diktet «Rimbrev til fru Heiberg». ]  og så friste   uden spor   hænders værkers lod på jord.   Sving Dem fri som fugl i luften   5op fra denne triste tanke!   Just fordi   Deres kunst er barn af duften,   af beånden,   af en stemnings   10t{ <...> }rylleri, –   ej et værk af sten og planke, –   men en alf af åndens ranke –   Just fordi den fattes form <...>    som <...> med hånden   15gribes kan, der sættes dæmning   for hvert bid af ældens orm.   Underfuldt til {d}Danmark bundet   skal De stå for slægters øje; –   bundet til en nat ved sundet   20under mindets stjerner høje.   Hele flåden   fra fregatten ned til både   ser jeg glide   langsmed landets lune side;   25tågen slører sejl og master,    ˹halvlys˺ afstand kaster –    ˹over stang og rå˺ svanehammen tilsammen   svanehammen     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 57
[HIS: Teksten står oppned.]
s. 56
[HIS: Den følgende teksten er et fragment av diktet «Rimbrev til fru Heiberg».]  Slank og smekker,   drømfyldt jomfru mellem snekker,   glider en mig just forbi;   hun er lig et sagn, der bæver   5bag det slør, det hylles i;   hun er lig et syn, der hæver   sig og svæver   ad en 2 gåde-1 lukket sti.   Ellepiger   10vinker, viger,    ˹svøbt i skum om˺ skumklædt foran bougens stavn;   alfer følger   kølens bølger;   men i flagets folder dølger   15sig «Agnetes» navn.   Og se der, – et modsat billed!   Hvilke kast i bølgedansen!   Lunets gratie-bundne vildhed   bær dog kransen.   20Vimpler vinder sig l{ <...> }angs { <...> }riggen;   flag fra stranden hilser briggen;   halvvejs hjemlig, halvvejs fremmed,   halvt en havfru, halvt et tæmmet   barn fra heden{–},   25svajer «Dina» op på reden.    
s. 4.)
s. 58
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Hvor er ej Apollo sand,   som han står i Vatikanet?   mellem stridsmænd<...> hed i brand,    ˹men˺ ej i Musers samfund blidere{;}?      5Hvor er ikke Mars en mand,   når han noksagt, og så videre?      under garnets gyldne masker?   Men hvad var Egyptens guder?   Tal i rækker og i ruder.   10Hvad var deres kald i livet?   Blot og bart at være til,   sidde malet, strammet, stivet,   på en stol ved {a}Altrets ild.   En fik ˹høge-˺ spurve næb at bære,   15og en anden strudsefjære,   en var gud for dag og nat,   en for dit, og en for dat;   ingen fik det kald at leve,   ingen det at synde, famle, –   \  20og af synden sig at hæve{;}. –     /   {d}Derfor ligger nu det gamle   fire tusend års Egypten   som et navnløst lig i krypten. –   Ser De vel, min kære frue, –   25i belejringsringen spændt   lukker jeg min lune stue   for at leve indadvendt.   Ude flyver fra mig trøsten   som en flytfugl-flok om høsten;   30men med øjet mod det indre   ser jeg håbets ˹løvspring˺ vårdag tindre; –   på begravne karavaner   bygger jeg vor fremtids baner.    ˹Lovfast er jo˺ Sælsom er dog slægtens gang   35ad ˹en evig˺ historiens vindeltrappe;   kredsen ˹blir˺ er den samme krappe,   vejen altid lige trang;   viljen ˹blir˺ er den samme higende; –   punktet kun bestandig stigende.   40Og så står vi ˹nuomstunder˺ netop nu    lodret over faraonen.   Atter er kong Gud på tronen;   atter flyder bort personen   i et mylr som kaver, stunder,   45bryder, bygger, grubler, grunder,   rundt omkring og nedenunder.   Atter ˹ stiger ˺ rejser ˹rejses˺ pyramiden   som produkt af hele tiden.    Atter spændes alle sener ,   50Atter svulmer alle årer,   atter sveder træl og tjener,      atter flømmer blod og tårer,   for at verden stort skal se   kongegudens mausol.   55Og fra neden som fra oven    
s. 59
 samme krigsret, samme sværd   løfted mod enhver forvoven       ˹ pukken på ˺ hævdning af personens værd.    Råder guden eller ˹flokken˺ massen –   60 alt og alle skal i ˹blokken˺ kassen !   Det er ˹ nutids- samtids-karavanen,˺ <...> karavanen    med sin Hathor, med sin Horus,   og for alting med sit Chorus,   der i blinde svær til fanen.   65Hvilke storværk bygges ej   langs den lige sejersvej?   Hvilke{t}n magt i folke-stormen!   Hvor egyptisk; hver og en   fuger ind sin lille sten   70på dens plads i helheds-formen!   Hvor uklandrelig er tegningen;   og hvor sikker er beregningen!   Ja, i sandhed, det er stort,   stort, så verden står og gaber; –   75og do{d}g dirrer der et «aber»   midt i gabets åbne port.   Tillad her et spring til siden, –   egentlig et baglænds spring.   Alle ved vi, før i tiden   80øvtes også store ting.   Tænk på Gustaf Adolf bare       ˹ forrest i sin ˺ med sin lille svenske ska re,     lig en Luther klædt i stål;   tænk på Haldens borger-bål   85stukket an af egne hænder;       husk den fangne mand i Bender,    tænk på Wrangel og Banr,    tænk på Dybbøls sejge helte,    Wessel agter på fregatten,   90 som et lyn i mørke natten –    tænk på Wrangel og Banr,    tænk på Dybbøls sejge helte; –    langt, så langt vort øje ser,   står endnu i rad og betle      95 sejers ˹ mindets ˺ gangens tusend telte.   Tvivlen kommer lindt til orde:   Er det ˹rigtig˺ da så stort, det store? –   Ja, hvad gør ˹vel da stort˺ et værk da stort?   Ikke værkets store følger,   100men personen, klar og stærk,   som i værkets ånd sig dølger.   Godt; men nu {g}Germanner-skaren   i sin stormgang mod Paris.   Hvem står ˹hel˺ stærk og klar i faren;   105hvem bær enligt sejrens pris?   Når slog ud i glans peronen,   så at millioners munde   bar ham hjemmet rundt i sang?   Regimentet, eskadronen,     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 60
[HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Dette billed har mig fulgt,   hvor jeg siden gik i landene;   og som ånden over vandene   aned jeg en mening dulgt.   5 Hvad var vel Achilles-hælen,    hvorfra såret gik til sjælen?   Thor i Åsgårdsrejen tuder   forrest i det vilde lag,   Grækerfolkets faldne guder   10lever jo den dag idag.   Zeus bor end på Kapitol,   hist som «tonans» her som «stator».   Men Egyptens livsido{ <...> }l?   Hvor er Horus, hvor er Hathor?   15Intet mærke, intet minde;   ej en s{gn}agnstump er at finde.   Svaret ligger ganske nær.   Hvor personligheden mangler,   hvor ej formen i sig bær,   2)  20pulsens slag og blodets skjær,     1)  hadet, 2 harmen, 1 jublen , glæden,      der er hele herligheden   kun en benrads tørre rangler.   Hvor ˹er ikke˺ var Juno ej personlig, sand,  2.)  25når ˹ hun mandens { <...> }hun gubben overrasker,? ˺ gemalens krumme veje       til et ensomt nympheleje       ˹ i sin hævntrang ˺ efterspored uforsonlig?      1.)  bleg og høj i vredens brand     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ] [HIS: Til foregående del av diktet «Ballonbrev». ]  Se, da kom et pust fra nord,   steg til storm på ørkenhavet,   pisked karavanens spor;   prester tumled, konger raved,   5hele guder sank i grus,    {F}faraonen og hans hus   lå i glemsels sand begravet;   der, hvor sværmen frem var dragen,    ˹faldt˺ lå den livløs, stum og stur;   10 ˹m<...> ˺ tusend år i sarkofagen,   gemt for lyset og for dagen,  \  mumien lig i svøbets bur,     /  smuldred bort en dømt og slagen   fire tusend års kultur.   15D{ isse }enne karavane{n}ss rester   var det, vi, Khedivens gæster,   drog forbi til Nubiens grænse.    {f}Fellah-floken så vi lændse   ørkenbø{ <...> }gen om Abydos,   20og lidt længer op mod syd os   mødte Karnaks ˹skog af˺ søjle sokler   som en urtids kæmpeknokler;   Rhameseums kapitler   lå som skaller af kameler;   25Luxors hal med hundred søjler,   slavers arme lig i bøjler,   vidned stumt om ˹stormens˺ dødens stund i   et «sic transit gloria mundi»!     [HIS: Til fortsettelsen av diktet. ]
s. 61
Sang ved Kunstnerforeningens Fest for Skuespiller Chr Jørgensen den 30te Mai 1863.
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nordpaa, fra de danske Strande, 
  ˹djerv ung og frisk han˺ Ved jeg den, som foer; 
  ˹al hans arv˺ Værget hans , var {A}Åand i Pande, 
 Magt ˹i blik og˺ og Marg i Ord. 
 5Viking lig han vilde prøve 
 Værgets Vægt, og Storværk øve, 
 Vilde voxe, vilde stige, 
 Vinde sig et Rige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I hans Sind var Ungdomsfloden, 
 10Vaarflom i hans Mod; 
 I den friske Fjeldgrund Foden 
 Slog som Granen Rod 
 Der gik Ry hvor Helten mødte; 
 Stundom hændtes vel, han blødte, – 
 15Men det faar ˹nok˺ vel Hvermand sige, 
 At han vandt sit Rige. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Nu staar Gubben ved sin Banes 
 Maal og ser mod Sjø, 
 Lyster høre ˹hjemmets ˺ Danmarks Svanes 
 20Sang ved ˹Sundets˺ Hjemmets Ø. 
 Sænk dit Skjold, lægg Sværd og Bile; 
 Du har stridt, kan ˹trøstig˺ roligt hvile, – 
 Sent skal Tidens Storme vejre 
 Bort din Sagas Sejre! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
s. 62
 25Thi, som Bautastenes Række 
 Langsmed Norges Hav 
 Mæler ˹mægtigt målstærkt ˺ højlydt om de Kjække, 
 Der gik længst i Grav, – 
 Saa skal Du i Skjønheds Rige 
 30Mindes gjennem tusind slige, – 
  ˹vidne for en rad af slægter˺ Tale lydt til sene Slægter  
  Om hvad ˹en høvding˺ Manden mægter! 
   

Henr. Ibsen.
s. 63
˹Uden navn.˺ Kval i højhed
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 jeg mit digt foruden navn. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder 
 i de ˹djærve˺ unge bundne hænder; 
 5jeg forstår hvor naget tænder 
 i hans pandes tankefavn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Viljen vendt mod sejers-baner{;}, – 
 viljen lænkelagt i skjul; 
 hånden ˹strakt mod˺ spændt om fædres faner, 
 10sindet fyldt af storværks-planer, – 
 flugten stængt af vindfalds-graner, – 
 arme kongelige fugl! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen gryr og hornet klinger. 
 Hej, det blir en verdensjagt! 
 15Jeg forstår hvor ˹skårne˺ bundne vinger 
 værke kan, der buret tvinger; 
 jeg forstår hvor længslen stinger, 
 der, hvor dverge slutter vagt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Dagen går og hornet tier; 
 20alle våben lægges ned. 
 Navn for navn på melodier 
 bæres rundt i lund og lier; – 
 jeg forstår hvor smærten svier 
 ham, som ej fik ˹sejre˺ jage med. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 25Ånden ˹lys˺ fyldt af skønheds-larver, 
 skabertrang i sind og syn, – 
 digtets spil ˹hans˺ din dådskraft arver, 
 blomster gror i leg med farver; – 
  ˹ flugt m<...>d ˺ ˹glemsels-leg, mens˺ glemsel, glemsel {;}! [HIS: usikker rekkefølge på tegnsettingsendring] {K}kvalen harver 
 30sindet, som et nedslags lyn. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Måtte dølge, hvad står malet 
  ˹midt frit på˺ på din pande{n}ss åbne hvælv! 
 Måtte svigte idealet, 
 lig apostlen, der han daled, 
 35dommens nat, til hanegalet 
 drog ham opad mod ham selv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Kval, ˹og stumhed!˺ i højhed! Kan I, dverge, 
 fatte offrets fulde vægt? 
 Ved I hvad det er at sværge 
 40troskabsed på fremmed værge, – 
 alt tilhobe for at berge 
 skindet for en ˹rådløs˺ dådløs slægt? 
   
s. 64
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 I vil svare, det er drømme, 
  {k}drømme kun, som offres her. 
 45Ja, lad gå; lad kløgten strømme; 
 det er let for jer at dømme; 
 I har aldrig trængt til tømme, – 
 aldrig vidst, hvad drømmen er. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Mer end livet, mine herrer, 
 50er en drøm, som ej fik liv. 
 Den er lig det digt jeg spærrer 
 ind i sjælens ˹stængte˺ lukte kærrer; 
 løve-vildt det hugger, snerrer, 
 kræver ˹nat˺ dag og ˹dag˺ nat mit: bliv! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 55I vil råbe på, det heder{,}: 
 størst, hvor selv sig overvandt{!}. 
 
2. ↕
Gylden visdom for asketer!		 
   
 
1 ↕
Ly for ˹løjheds˺ døgnet Pål og Peter˹!˺ , – 		 
   
  {b}Bjeldeklang kun for atleter, 
 60i hvis årer blodet brandt. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
  ˹Puk så ej på˺ I vil nævne høje pligter! 
 Har I købt hans ˹ <...> sunde˺ djærve sjæl? 
 Har I købt den djærve digter,?  
 så han ˹ ˹kaldets˺ selvets epos svigter?˺ på kommando sigter?  
 65Købt ham, købt ham, så han ˹sigter˺ svigter  
  ˹hadsk mod kaldets bedste˺ selvets store bedre ˹selvets˺ del? 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Martyrdom af purpur dækket, 
 Kval i ˹taushed˺ højhed , fængslet trang, 
 Blomsters håb af gråvejr gækket,> 
 70grenes frugt i utid brækket, 
 drøm, til livets ˹ { <...> }drøjhed˺ prosa vækket, – 
 sættes kors ved i min sang. 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Versets ˹mindesten˺ monument jeg rejser 
 for et ugjort storheds-værk; 
 75og mens kløgtens flikværk dejser, – 
  ˹for hans˺ frit jeg flaget fejl jeg flaget hejser, – 
 skriver, hvor min ridder knejser: 
  Skalden i ham var for stærk! 
   
  Versetype:
  Rimskjema:
  Metrisk formel:
 Til den ridderligste sender 
 80jeg som krans et navnløst digt. 
 Jeg forstår hvor sværdet brænder, 
 rustent, i de bundne hænder, 
 jeg forstår hvor naget tænder; – 
 kan I, vismænd, ˹skønne˺ fatte sligt? 
   

Forklaringer

Tegnforklaring inn her